Det er på stykket her foran de karakteristiske gule kasernebygninger, at Laanshøj skal udvides. Foto: Helene Holm Stolle
Det er på stykket her foran de karakteristiske gule kasernebygninger, at Laanshøj skal udvides. Foto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Borgerinddragelse i Furesø"

Mads Lund, Østre Alle 33, Værløse

På baggrund af Laanshøj-forløbet kommer her en guide til, hvad du som borger eller beboerforening kan forvente af et høringsforløb om udvidelser i Furesø Kommune under det siddende byråd.

1) Forvent, at det gældende plangrundlag overskrides.  Forvaltningen synes, at det område, du bor i, er 'robust' nok til at overskride det officielle plangrundlag.

2) Bliv ikke overrasket over kreative beregningsmetoder fra forvaltningen . I Laanshøj er de resterende 15.000 m2, der kan bebygges, først blevet til 17.920 m2 og nu til 20.500 m2 for at tillade ekstra byggeri.

3) Regn ikke med at få en god forklaring.  Du tror måske, du kan forvente en god forklaring på, hvorfor der skal bygges mere end planlagt: Er det befolkningstilvæksten? Er det de regerende partiers ønske om at vækste? Glem det. Borgmesteren, forvaltningsdirektøren og MPT-udvalgets formand vil gøre alt for at få det til at fremstå, som om tingene kører efter den gældende plan.

4) Vær afklaret med, at der ikke lyttes under en høring. . I Laanshøj har 98 ud af 100 høringssvar fra borgere og foreninger ført til 'ingen ændringer' af det fremlagte forslag – ligesom 900 underskrifter mod overskridelsen. I stedet laves politiske aftaler, før hørings- og behandlingsfristerne er overholdt.

5) Forvent, at borgmesteren, forvaltningsdirektørn og MPT-udvalgsformanden  'spinner' den dem. De vil lægge vægt på, at formalia er overholdt, at der er holdt flere møder og høringer end påkrævet, og at de har foretaget mange justeringer. Mange interesser skal jo bøje sig mod hinanden.

6) Regn med, at byrådet synes, de har gjort et godt stykke arbejde. Direkte adspurgt svarer halvdelen af byrådet, at alt er foregået efter bogen i Laanshøj.

7) Søg juridisk bistand fra starten. Se DR Kontant om Laanshøj, hvis du er i tvivl om hvorfor. 

 

Publiceret: 26. Marts 2017 03:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere