Modelfoto
Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Borgernes rimelige forventninger til fællesskabet anno 2017

Af Carsten Jørgensen, Birkegården 15,  Værløse

Det enkle svar på spørgsmålet nok findes ikke. Borgernes behov er i sagens natur individuelle Efter den p.t. herskende opfattelse synes imidlertid opgaver vedrørende uddannelse og børne- og ældrepasning mest optimalt varetaget af fællesskabet. Det bemærkelsesværdige er, at der nærmest ubemærket sker justeringer/tilpasninger, som resultat af politiske aftaler (budgetforlig). Således burde borgerne vel være tilfredse, men hvis der nu er tale om forringelser af serviceniveauet, hvorfor skulle borgerne så egentlig være det. Er kommunens økonomiske råderum i dag så snævert, at der er tale om en spændetrøje.

Tag som eksempel snerydning og glatførebekæmpelse. Furesø kommunens hjemmeside indeholder oplysninger om  ansvarsfordelingen mellem kommunen og borgerne. Vejene er blevet kategoriseret fra I til III. Langt de fleste befinder sig i kategori III, hvor der ikke foretages snerydning og glatførebekæmpelse. Furesø kommune undlader ikke uventet at anføre, hvem der så har ansvaret for snerydning og glatførebekæmpelse for de pågældende veje. Situationen rejser dels nogle praktiske spørgsmål, men i lige så høj grad nogle juridiske spørgsmål, såfremt en person kommer til skade. Kan Furesø kommune blot afskrive sit juridiske ansvar for skade på person, eller må kommunen (den fælles kasse) betale skadeserstatning til den uheldige . Jeg forestiller mig ikke, at en tilfældig husejer på vejen, skulle kunne gøres ansvarlig for manglende saltning.

Mit hovedproblem er imidlertid den manglende snerydning. Alle borgerne har dagligt behov for at kunne komme til skole og arbejde. Det er klart, at man ikke kan forhindre en 22. november 2015 snestorm, men mindre vil kunne lukke store områder i Furesø, da borgerne ikke har truffet aftale om snerydning til anden siden. Dels ville det næppe være muligt, dels blive meget kostbart i et ”sælgers marked”. Min største bekymring er, at redningskøretøjer ikke vil kunne komme frem.

På ovennævnte baggrund spørger jeg, om det er dette ”laden stå til princip” der skal gælde for fremtiden, eller om politikerne skal opfordres til at rulle nogle af besparelserne på området tilbage. Min holdning er vist klar.

Publiceret: 12. Januar 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere