"Men med 90 parkeringspladser lagt ud til Hovedgaden og i midten af bebyggelsen, er ideen om torvedannelse ved Den Danske Bank ikke eksisterende. Dertil kommer, at det helt bryder med Hovedgadens byggestruktur, som er bebyggelser med mindre grønne områder omkring og med front mod Hovedgaden", skriver Poul Lüneborg i dette debatindlæg om Korf Ejendommes planer for området ved den gamle Spar-købmand. Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Byggeri vil være en betonklods i Hovedgaden"

Poul Lüneborg, formand for Furesø By og Land, Kålundsvej 6A, Farum

Et nyt byggeprojekt ,der skal erstatte den gamle Superspar og malerforretningen på Hovedgaden, er netop blevet offentliggjort. I omtalen lægger Korf ejendomme mange superlativer i teksten omkring byggeriets tilpasning til området.

Nu kan man jo som borger undre sig over, om der virkelig er behov for endnu en Rema 1000 i vores by. Og i projektet lægges der også op til torvedannelse.

Læs også: Den gamle Sparkøbmand er endelig solgt: Det skal der ske

Men med 90 parkeringspladser lagt ud til Hovedgaden og i midten af bebyggelsen, er ideen om torvedannelse ved Den Danske Bank ikke eksisterende. Dertil kommer, at det helt bryder med Hovedgadens byggestruktur, som er bebyggelser med mindre grønne områder omkring og med front mod Hovedgaden.

En perspektivtegning af et bolig/erhvervs byggeri mod Hovedgaden afslører et bombastisk betonbyggeri. Det vil være i skærende kontrast til områdets fine bankbygning og de omkringliggende mindre huse.

Læs også: DEBAT: "Hvor blev Frodes Plads af?"

Det er et af byens centrale strøg, og det vil klæde kommunen, om man indkaldte alle byens borgere til møde om dette projekt.

På netop dette sted er det vigtigt, at det ikke er tilfældige entreprenørfirmaer, der angiver stilen i vores fælles by, men at man afvejer borgernes ønsker, og at man i realiteten tager hensyn til de eksisterende bygninger i lokalområdet, især ved udformningen af bygningselementerne.

Derfor bør Rema 1000 og ejendomsselskabet Korf droppe de fremlagte projekter og opfordres til at tage udgangspunkt i en lokalplan udarbejdet af kommunen på grundlag af gældende planer for området og den vedtagne arkitekturpolitik.

Publiceret: 29. September 2017 11:03
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere