Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "DBU offentliggør kunstofbane rapporter - få nu renoveret de totalt nedslidte anlæg Furesø"

Carsten Svensson, Paltholmterrasserne 7D, Farum

Urimeligt længe , er vores fodboldspillende børn, unge og voksne , blevet budt at spille på totalt nedslidte kunststofbaner. Jeg har stået på sidelinien som træner og fodboldfar, og set på vores mange og særdeles dygtige spillere, kæmpe med nedslidte baner i Farum. Pengene har været låst, i politisk uvilje og unødvendig magtkamp. Samtidigt kan man jo forbavses over den visionløshed der lægges for dagen.

Mange debatter har raset her på avisen , blandt folk i almindelighed, og afmagt og frustrationer i foreningsmiljøet. Mange hårde ord er faldet overfor 'hareskovsmafiaen', kommunens kultur og fritidsudvalg og dennes formand. Få nu stoppet denne farce.

Cancerrisiko er blevet brugt som argument. Det er hele tiden, med rette, blevet afvist. HVIS nogen er interesserede i fakta , har Dansk Boldspils Union samlet links og henvisninger, til gentagne undersøgelser, rapporter mm , fra EU , USA , ind og udland her: https://www.dbu.dk/Nyheder/2017/Marts/Kunstgraesbaner_er_ufarlige

Dansk Folkeparti i Furesø , vil arbejde stenhårdt for at få ændret disse ting. Det klinger fælt når man bevilger 1500 kr i tilskud pr solgt billet til et egnsteater; men ikke kan frigive de bevilgede midler til renovering af nedslidte anlæg. Men det kan jo være at kultur og fritidsudvalget heller vil sidde i en varm teatersal , fremfor at medvirke til børn og unges udvikling og skabelse af talenter og fremme folkesundheden. Det klinger fælt at flytte en cykelrytter-skulptur - til en svømmehal. Det klinger fælt - når man bruger hundredetusindvis af kroner , på kunstinstallationer og belysning på og ved en gangtunnel mellem Farum Midtpunkt og Farum Bytorv - de blæste jo så tildels i stykker efter 18 timer.

Prioriteringerne er udefra set , ihvertfald ikke venlige overfor idrætsklubber og foreninger. Dansk Folkeparti i Furesø - kommer til at arbejde hårdt for at få ændret på disse misforhold og at få styrket udfoldelsesmulighederne for alle idrætsklubber og foreninger i kommunen og ikke blot tilgodese en meget lille gruppe af særinteresser.

Carsten Svensson - opstillet til kandidatur i kommunalvalget

Publiceret: 14. Marts 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere