Kommunalvalg 2017
"Hvorfor er Neslihan Diksan og Heidi Storck, der begge sidder i byrådet og nu stiller op på egne lister, ikke inviterert til valgmødet i Kirke Værløse", spørger Charlotte Søllner Hernø i dette indlæg. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Demokratisk sindelag efterlyses"

Charlotte Søllner Hernø, Bygåden 24, Kirke Værløse

Den langt overvejende del af de opstillede kandidater til kommunevalget i Furesø Kommune er mænd. Det er også mænd, der i forvejen sidder på de fleste pladser i byrådet, og det er mænd, der med en enkelt undtagelse er spidskandidater for de enkelte partier. Til gengæld er der to kvinder, som stiller op på egne lister, nemlig Neslihan Diksan og Heidi Storck.

Der afholdes valgmøder rundt omkring i Værløse, Farum og i alle lokalsamfundene og så skulle alt være godt, for så kan alle partierne og deres kandidater markere sig. Eller kan de?

I Kirke Værløse er der indkaldt til valgmøde onsdag den 8. november på Den Gamle Skole. Alle partier repræsenteret i byrådet og partier, der ikke sidder der, er inviteret. Men de to nævnte uafhængige kandidater, der begge sidder i byrådet og som har gjort sig bemærket ved stor flid og engagement på hver deres områder, er ikke inviteret.

Hvad skyldes det? Frygt for dygtige kvinder? Eller bare gammeldags mands- og magtbrynde? Uanset forklaring, så er det ulækkert og det stinker.

Publiceret: 04. November 2017 14:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt