Forløbet om udbygningen af Laanshøj har været lang. Billedet her viser. da Ole Bondo sidste år fik overrakt de mange protestunderskrifter af Henriette Moos, formand i Beboerforeningen Laanshøj (th), Jens Juul Olesen, næstformand i foreningen (tv) samt  af Else-Marie Buck Leander, der var initiativtager til underskriftsindsamlingen. Privatfoto
Forløbet om udbygningen af Laanshøj har været lang. Billedet her viser. da Ole Bondo sidste år fik overrakt de mange protestunderskrifter af Henriette Moos, formand i Beboerforeningen Laanshøj (th), Jens Juul Olesen, næstformand i foreningen (tv) samt af Else-Marie Buck Leander, der var initiativtager til underskriftsindsamlingen. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT "Etiske forventninger til borgmesteren er bristet"

Henriette Moos, Beboerforeningen Laanshøj, Sirius Allé 7, Værløse

Næstformanden for Laanshøj Beboerforening Jens Juul Olesen anklager i Furesø Avis 28-01-2017 kommunen og borgmester Ole Bondo Christensen for at manipulere med arealtallene i Laanshøj for at legitimere en boligudbygning af Laanshøj, der langt overskrider det tilladelige efter den hidtil gældende Lokalplan 72. Beboerne i Laanshøj har jo investeret økonomi og familieliv i tillid til de i Lokalplan 72 udlagte store rekreative arealer og heraf følgende herlighedsværdier, der nu bliver annulleret. Boligerne i Laanshøj er med udsigten til disse herlighedsværdier blevet handlet i niveauet op til 6 mio. kr., betydeligt over sammenlignelige huse i kommunens mere traditionelle villakvarterer.

I Furesø avis ignorerer Ole Bondo fuldstændigt Jens Juul Olesens dokumentation for talfusk og anklage for tillidssvigt og anfører blot, at Laanshøj, selv med merbyggeriet, stadig vil være et af de lavest bebyggede områder i kommunen. Det svarer vel til, at en privat arbejdsgiver har lovet en medarbejder en timeløn på 200 kr., men kun udbetaler 150 kr. med en bemærkning om, at det jo stadig ligger pænt over mindstelønnen - ”Sig tak!”

Ole Bondo har med sit ikke-svar udvist både arrogance og mangel på etik. Samtidig melder han med dette ud, at borgerne i Furesø og mulige tilflyttere ikke skal fæste lid til kommunens lokalplaner.

Kan det virkelig passe, at et flertal i byrådet bakker denne linie op?

Publiceret: 29. Januar 2017 21:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt