Käte Søeballe (DF) mener, at der på grund af for få hænder i visiationen begås for mange fejl. Arkivfoto
Käte Søeballe (DF) mener, at der på grund af for få hænder i visiationen begås for mange fejl. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Flere hænder til visitationen"

Käthe Søeballe, lokalformand og byrådskandidat for Dansk Folkeparti, Ryttergårdsvej 117, Farum

Dansk Folkeparti i Furesø går  i front for, at der simpelthen skal flere hænder til visitationen. Ifølge de oplysninger vi har fået, er der stadig kun tre visitatorer (som for 4 år siden) til at visitere 40.000 Furesø borgere - det er ikke godt nok. Som jeg er oplyst om, går 1 visitator på sygehusene og fortæller Furesøs borgere om deres ret til hjemmehjælp og øvrig assistance, da borgerne bliver sendt hurtigere og hurtigere hjem fra sygehusene. Det er fint at der er den ordning, men to visitatorer er altså ikke nok til dette store arbejdsområde. Jeg kan godt forstå, at der er langtidssygdom på området, de må jo få stress. 

Ikke nok med at borgeren skal vente flere uger på at blive visiteret, så halter det kraftigt med at visitere de borgere der har fået tilkendt hjælp. Gentagne gange, og desværre alt for hyppigt, bliver vi i DF gjort opmærksom på misforhold i forhold til hjemmepleje og visitation. Flere og flere får stadig hjemmehjælp, selv om de er blevet raske og ikke behøver hjælpen mere. Gentagne henvendelser fra borgere, der undrer sig over, at nogle borgere stadig får hjemmehjælp selv om de er set tage på arbejde, for så at blive hjemme, når der skal gøres rent. Eller personen som dagligt ses bære tunge indkøbsposer hjem og op ad trappen. Eller den familie, der bor i en lejlighed i Farum Midtpunkt og ved en rejse til deres hjemland - Tyrkiet -  afgår lejeren ved døden. Efterfølgende bor deres voksne børn bare i lejligheden og hæver lejerens pension og får deres hjemmehjælp. Hvis man afgår ved døden i Danmark, kører det hele, som det skal, men hvis det sker i Tyrkiet får ingen noget at vide og børn og familie kan nyde godt af den afdødes pension og hjemmehjælp. Det er sikkert ikke de eneste tilfælde i kommunen. De mange henvendelser synes også at tegne et billede af, at det tilsyneladende ikke nytter at henvende sig med underen til kommunens administration. DET skal også ændres!

Hvis der var flere ansat til at klare dette job, kunne der spares rigtig mange penge på området og de borgere der virkelig behøver hjælpen kan få den til tiden.

Publiceret: 25. August 2017 16:16

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere