Cecilia Zade Iseni er kandidat for de konservative til kommunalvalget til november. Privatfoto
Cecilia Zade Iseni er kandidat for de konservative til kommunalvalget til november. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Godt, at furesøelever får kortere skoledage"

Cecilia Zade Iseni, Kirkeværløsevej 41 st th, Værløse.

Det er godt, at Furesøs folkeskoleelever får kortere skoledage

Skoledagene, som de har set ud efter folkeskolereformen, har desværre været alt for lange. Det har selvsagt været problematisk, for det har resulteret i trætte elever, der hverken har haft tid til sport, venner eller familien. Da det ikke er længe siden, jeg selv gik ud af folkeskolen, kan jeg bekræfte, hvordan de lange dage, som reformen førte med sig, sugede al energien ud af mig og mine klassekammerater.

Det er af den årsag vigtigt at understrege, at lange skoledage ikke nødvendigvis resulterer i klogere elever. Tiden med for lange skoledage og trætte elever kan dog heldigvis være overstået nu for langt de fleste af kommunens folkeskoleelever.

Seks ud af syv af Furesøs Folkeskoler har nemlig fået mulighed for at forkorte skoledagene ved at konvertere den understøttende undervisning til holdtimer. Dette er utroligt positivt, fordi det betyder, at Furesøs elever fremover ikke skal sidde hele dagen i skolen. Det er konservativ politik, at eleverne skal have tid til at dyrke deres fritidsinteresser og være sammen med deres familie. Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti meget glade for dette tiltag. Der er nemlig ingen tvivl om, at glade og friske elever lærer bedst.

Af Cecilia Zade Iseni, 18 år gammel, Kommunalvalgskandidat for Det Konservative Folkeparti i Furesø.

Publiceret: 03. September 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere