Kaja Pihl (tv) er en af de to netværksholdere for Røde Kors i Furesø, der hjælper med at matche frivillige med flygtninge, der ønsker en lokal kontaktperson. Foto: Furesø Kommune
Kaja Pihl (tv) er en af de to netværksholdere for Røde Kors i Furesø, der hjælper med at matche frivillige med flygtninge, der ønsker en lokal kontaktperson. Foto: Furesø Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Hvorfor er vi andre frivillige og flygtninge ikke blevet hørt?"

Anne Grethe Madsen og Ole Krogh, Solhøjpark 37, 3520 Farum

For nylig var vi frivillige flygtningekontaktpersoner vidner til en absurd fyring og et grotesk sagsforløb, som kalder på forklaringer.

Vi bliver informeret om fyringen i en mail fra de to Røde Kors aktivitetsledere for flygtninge og integration, Elsebeth Lauridsen og Kaja Pihl.

Her beskrives, hvordan Elsebeth er blevet fyret som aktivitetsleder, og at Kaja i solidaritet med hende vælger at trække sig som aktivitetsleder.

Læs også: Frivillige i Røde Kors frataget deres opgave: "Det er virkelig trist"

Bestyrelsen har trods flere anmodninger ikke givet Elsebeth Lauridsen nogen skriftlig begrundelse eller redegørelse for hvorfor hun er blevet fyret – ud over dårlig tone og samarbejdsproblemer i bestyrelsen. 

Tilbage står vi, en stor gruppe af Røde Kors frivillige – chokerede og måber. Vi har oplevet Elsebeth og Kaja som to meget kompetente og entusiastiske aktivitetsledere. De er gået 'all in' for opgaven og har været til stor inspiration og hjælp for os frivillige. De har ikke blot matchet nytilkomne flygtninge med kontaktpersoner, de har ladet en række understøttende aktiviteter blomstre til gavn og glæde for vores flygtninge og til styrkelse af deres integration, udflugter lokalt og til København, sommerfester, julefester, kvindegruppe…

De har været spydspidser i integrationsarbejdet, de har sat Furesø kommunes integrationsarbejde på landkortet og givet inspiration til andre kommuners og lokalforeningers integrationsarbejde.

Læs også: "Man bliver i godt humør af at hjælpe andre"

Tine Sahlgren, vi vil gerne have svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan kan bestyrelsen fyre en aktivitetsleder uden skriftlig begrundelse og uden at man har drøftet sagen parterne imellem på en ordentlig måde?

• Hvilke hensyn internt i Røde Kors bestyrelsesarbejde kan vægtes højere end det betydningsfulde og kompetente stykke integrationsarbejde, som Elsebeth og Kaja igennem to år har udført i samarbejde med frivillige og kommunen?

• Hvorfor er frivillige og flygtninge ikke blevet hørt?

• Hvilke nye tiltag har bestyrelsen som kan genoprette tilliden til Røde kors og skabe ny inspiration hos en gruppe frustrerede frivillige?

Publiceret: 26. Juli 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere