Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Jeg blev rystet over de nedslidte forhold på Hareskov Skole"

Charlotte Rugh, Lille Værløsevej 58, Værløse

Furesø kommune, det er ikke i orden! Et flot nyt rådhus og så en nedslidt skole i Hareskov!

Furesø kommune går meget op i det faglige niveau der er i undervisningen på kommunens skoler og det er godt så langt, at kommunen også sørger for, at rammerne er i orden.

Læs også: DEBAT: "Skolens lærere, pædagoger og elever betaler prisen"

I dag har jeg besøgt Hareskov skole, jeg skulle se hvordan omgivelserne er for den specialklasse der kommer og laver haver på det demenscenter, hvor jeg arbejder. Jeg blev faktisk rystet over de forhold der er. Slidte og trøstesløse lokaler og fællesrum med huller i væggen og afskallet træværk, gammelt toilet med en lugt der nok ikke findes på rådhuset. Rod og “ ” intermistiske løsninger gav et trist indtryk.

Specialklassers rum er små uden de forhold, som børn med særlige behov har brug for, gammelt, slidt og ja, tag over hovedet og ikke meget mere. Sårbare børn, der skal undervises og lære mest muligt må presses sammen under disse forhold.

Fik du læst: Farum Nordbys første institution på vej

Til gengæld mødte jeg dedikerede lærere og en leder, som forsøger at få en hverdag til at hænge sammen, kæmper for, at deres børn ikke stresses, men alt i alt må det må betyde, at lærerne skal hekse for at kompensere for de utilstrækkelige rammer.

Engagement og faglighed kræver næring og støtte i form af at kunne arbejde i lokaliteter, der passer til den faglighed der hører til et så krævende specialområde. Men hvor længe kan man holde til at arbejde under de her forhold? Find de millioner eller gør noget andet. Det her kan en kommune ikke være bekendt.

Jeg arbejder selv i et krævende special område og ved, at hvis de fysiske rammer ikke understøtter de behov sårbare mennesker har, så bliver hverdagen hård og problemfyldt.

Jeg håber og forventer, at der kommer fokus på, at når en kommune forventer høj faglighed og brøster sig af resultater, kommer der også handling på, så der er sammenhæng mellem værdi og handling. Ellers er det bare utroværdigt og kommunen risikerer, at mister dygtige medarbejdere.

Publiceret: 14. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt