Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Jorden kalder Venstre"

Charlotte Søllner Hernø, Bygaden 24, Kirke Værløse

Venstre har en fantastisk morsom valgannonce i Furesø Avis den 19. september. Venstre vil nemlig støtte breddeidrætten og det frie foreningsliv samt sikre at kommunens faciliteter bliver tilgængelige for almindelige borgere, så kommunen kan blive en af landets bedste idræts- og foreningskommuner.

Jamen, hallo. Hvilken fjern planet i galaksen befinder Venstre sig mon på? Ja, jeg spørger bare. For Furesø Kommune har igennem de sidste mange år i den grad netop støttet op om idræts- og foreningslivet for alle – både almindelige borgere og eliten. Det medgiver Venstre således også i samme annonce, idet der står, at ”Furesø Kommune har en tradition for et mangfoldigt foreningsliv. Målt pr. indbygger – det mest aktive i Danmark.”

Så hvad er det egentligt Venstre siger? At partiet nu vil støtte op om den politik, der i forvejen føres? Eller at Venstre vil vågne op og følge med i timen?

Det sidste ville være en god idé, for Furesø Kommunes rige foreningsliv dækker over en lang række meget forskellige foreninger fra sport og idræt til foreninger, der dels ikke er sportsrelateret og dels slet ikke modtager direkte tilskud, som fx Aktiv Scenen, Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening, gospelkoret m.fl.

Publiceret: 20. Oktober 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere