"Kommuneplanen er et vigtigt dokument, hvor vi sætter rammerne for den fremtidige udvikling af Furesø", skriver ene Munch-Petersen (A), næstformand i MPT-udvalget i dette debatindlæg.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Kommunenplanen er vigtig - tak til Charlotte Søllner Hernø"

Lene Munch-Petersen (A), næstformand i MPT-udvalget, Rødegårdsvej 10, Værløse

Kommuneplanen er et vigtigt dokument, hvor vi sætter rammerne for den fremtidige udvikling af Furesø. Derfor har Miljø, Plan og Teknikudvalget også lagt vægt på at inddrage borgere og foreninger i udarbejdelse af det forslag, til kommuneplan, der nu er i høring. Miljø, Plan og Teknikudvalget har også lagt vægt på en forholdsvis lang høringsperiode, der løber fra den 4. juli til den 19. september. 

Læs også: Borger om kommuneplanen: "En hemmelig plan ingen måtte se"

Byrådet besluttede den 28. juni at sende forslaget i høring. På grund af sommerferien blev lovkravet på 8 ugers høringsfrist udvidet til 11. Høringsfristen er den 19. september og dette blev efter planlovens bestemmelser annonceret på furesoe.dk den 3. juli. Hvis der havde været informationsannoncer i Furesø avis juli måned, så havde den været annonceret der, men det har vi ikke tradition for i sommerperioden. Derfor er der udsendt en pressemeddelelse 3. juli og dermed også en annoncering på furesoe.dk. Jeg ved godt at alle disse datoer er forvirrende, men det er blot for at understrege, at alle frister og annonceringer er overholdt, og at vi derudover har forlænget med 3 uger netop pga sommerferien.

Læs også: Ny kommuneplan sendt i høring - se den her

Samtidig vil der i høringsperioden blive afholdt et borgermøde den 31. august  i Farum Kulturhus, hvor udkastet til kommuneplan bliver præsenteret. På baggrund af de indkomne høringssvar vil udkastet til kommuneplan efterfølgende blive drøftet i udvalg og byråd med henblik på godkendelse af planen. 

Charlotte Søllner peger på, at det er vigtigt, at borgerne har adgang til nødvendig information for at kunne bidrage til høringen. Jeg synes, det er en helt relevant problemstilling, som hun rejser. Udkastet til kommuneplan kan findes på www.furesoe.dk/kommuneplan2017, men for mange vil det være lettere at orientere sig i udkastet til kommuneplan i en papirudgave. Derfor ligger det nu  på kommunens tre biblioteker, som man kan bladre igennem. For interesserede vil det også være muligt at få et eksemplar af kommuneplanen med sig hjem . God information og kommunikation er afgørende forudsætninger for, at vi lykkes med borgerinddragelsen. Charlotte Søllner skal derfor have tak for at have rejst problemstillingen. 

Lene Munch-Petersen, næstformand for Miljø-, Plan- og Teknikudvalget i Furesø Kommune

Publiceret: 02. August 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere