"Det er fandme uhyggeligt. Sådan udtrykte en landskær skuespiller sig tit og ofte, når noget ikke var helt som det skulle være. Som beboer i Laanshøj vil jeg tillade mig at bruge samme udtryk, når jeg ser tilbage på den meget omtalte høringsprocess", skriver Jan Enoch i dette debatindlæg.Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Laanshøj - det er fandme uhyggeligt"

Jan Enoch, Udsigten 15, Værløse

 Sådan udtrykte en landskær skuespiller sig tit og ofte, når noget ikke var helt som det skulle være. 

Som beboer i Laanshøj vil jeg tillade mig at bruge samme udtryk, når jeg ser tilbage på den meget omtalte høringsprocess.

En proces, der på alle måder har været uværdig for den demokratiske forståelse. Dette flere gange bevist ved, at byrådsmedlemmer skriver under på holdningspapirer, før høringsperioder er udløbet, eller høringssvar behandlet færdigt i diverse udvalg. Yderligere understreget af en lækket mail fra borgmesteren som udfra 1 neutralt høringssvar til sine sammensvorne konkluderer, at processen vil kunne afsluttes uden problemer. Her ser han kækt bort fra 100 negative.

Læs også: Holleufer om Laanshøjplan: "Vi bør sende sagen retur til udvalget"

Til mit første byrådsmøde blev jeg overrasket over, hvis man ønskede at stille et spørgsmål, skulle dette være stillet skriftligt 8 dage før, hvorefter borgmesteren eller en af ham udpeget person, svarer. Altså kan jeg ikke være sikker på at få svar fra det byrådsmedlem, jeg ønsker.

Jeg har skrevet til alle de byrådsmedlemmer, der går ind for aftalen for at høre deres syn på demokratiets vilkår. Ca halvdelen svarede, og var alle tilfredse med forløbet. Det har jo både været langt og med mange dialogmøder ja faktisk ud over, hvad man kan forvente. Fakta er, at den største hurdle nemlig den voldsomme merudbygning ikke er blevet ændret med et komma.

Det er det helt store problem. Vi har 19 byrådsmedlemmer, der alle synes, at høringsprocessen er forløbet helt, som den skal, mens de allerfleste berørte borgere ser det som en stor skueproces, hvor udfaldet er bestemt på forhånd. 

Læs også: DR Kontant sætter fokus på Furesø

Det virker nu, som om at byrådets medlemmer mener, at jo flere gange de siger, at de har lyttet og alt er, som det skal være, så tror folk på det. Men når man så ser DR's kontant og borgmester Ole Bondo p af stand til at svare for sig, tror jeg, de fleste kan forstå ,at alt måske ikke er helt efter bogen. Det mindede faktisk mest om et afsnit af "Javel hr minister".

En ting er dog sikkert. Jeg ved hvilke 19 kandidater, jeg ikke skal stemme på til kommunevalget.

Publiceret: 21. Marts 2017 11:56
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere