Kommunalvalg 2017
"Vi altså snart lidt under motorvejens støjhelvede i 50 år. Burde vi ikke kræve af vores politikere at få prioriteret støjen? I starten af 2020'erne udvides Hillerødmotorvejen nordpå. Vi må forvente at trafikken og støjen stiger. Lad os nu få et ordentligt fungerende støjværn sat op – hele vejen gennem kommunen", skriver Lars Hovgaardi dette indlæg. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Lad os nu få sat ordentligt støjværn op ved motorvejen"

Lars Hovgaard, Bregnerød Byvej 15C

Jeg bor i Bregnerød - et idyllisk og naturskønt område i det nordlige Farum. Hele Furesø er naturskøn og i sandhed rekreativ perle af de sjældne. Vi bor alle midt i den mest fantastiske natur kun 20 min fra Rådhuspladsen i København.

I søndags cyklede jeg fra Bregnerød til Farum sø og i sluttede af Hareskoven ved Furesøen - det var fantastisk smukt. Men, hvor er det synd, at motorvejsstøjen fra ende til anden gennem Furesø skal hærge og ødelægge stilheden. Jeg har ikke mulighed for præcist at angive, hvor mange boliger i Furesø der er belastet af støj. Men et slag på tasken er vel, at 2-3000 boliger er alvorligt berørt – det er mange borgere. Jeg var ude søndag morgen - en stille trafik dag. Men, hverdage morgen, eftermiddag, aften og nat er altså værre. Der er masser af evidensbaseret videnskab, som beskriver hvilken stressende virkning konstant motorvejsstøj har på den menneskelige krop.

Udover at være naturskøn er Furesø også en særdeles velfungerende kommune, som er attraktiv at flytte til for børnefamilier, og ældre. Vi bruger i kommunen mange penge på vejopdateringer, cykleparkeringer ny kommunebygning og meget meget andet. Det er alt sammen vigtigt og der er selvfølgelig behov for at prioritere. Men, nu har vi altså snart lidt under motorvejens støjhelvede i 50 år. Burde vi ikke kræve af vores politikere at få prioriteret støjen? I starten af 2020'erne udvides Hillerødmotorvejen nordpå. Vi må forvente at trafikken og støjen stiger.

Lad os nu få et ordentligt fungerende støjværn sat op – hele vejen gennem kommunen. Projektet kan gennemføres på 1-2 år. Vi vil ikke vente mere.

Publiceret: 12. September 2017 08:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt