

DEBAT: Liv i Galaksen skaber liv på Bymidten
Agnes Andersen, Toftegårdsvej 33, 3500 Værløse
Kan vi ikke blive enige om, at liv i Bymidten skaber mere liv i Bymidten?
Jeg forstår, at Furesø Steakhouse går dårligt, men det kan jo have mange andre årsager, end det 12 år gamle naboskab til Galaksen.
Deniz, du fremfører jo selv i dit indlæg, at Galaksens tilstedeværelse har skaffet dig mange kunder gennem tiden. Glæd dig dog over det. De familier der kommer til fællesspisning (langborde og én ret, som man selv henter) ville alligevel ikke gå på restaurant. Fællesspisning er et fænomen der skyder op alle vegne. Lad os glæde os over at der endelig er kommet liv i den før så døde foyer på biblioteket/Galaksen.
Fik du læst: Furesø er firstmovers: Nyt udvalg skal se ind i fremtidens teknologi
Lad os lave et tankeeksperiment. Hvis Galaksen lukkede i morgen, hvordan ville fremtidsudsigterne så være for din forretning? Hvad klynker du så for? Lad os i stedet glæde os over de mangfoldige tilbud der er og det liv det skaber i Bymidten.
Kære Deniz: Hvis du finder et godt koncept og gør dig umage, skal der nok komme flere kunder i din forretning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra
Furesø Avis
