Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Medmenneskeligheden i Farumgårdsagen er til at overse"

Lars Møller, Kærvej 3, Farum

Den medmenneskelige forståelse er til at overse, når man læser indlæg om lukningen af Farumgård. John Høybye sammenligner i avisen Farumgård med Farum hovedgade. Bare fordi en ansat bliver overfaldet, lukker man jo ikke trafikken på hovedgaden. Sammenligningen halter. Det er en privat have, som offentligheden har haft adgang til, under forudsætning af at publikum opfører sig ordentligt.

Læs også: Farumgård-ejer: "Politianmeldelsen stemmer ikke overens med de faktiske forhold"

At han samtidig foreslår, at man installerer videoovervågning og offentliggør bøllernes billede, gør, at han bør tage en sludder med den mor, der offentliggjorde et billede af sin datters børnelokker på Facebook. Hun fik en dobbelt så stor bøde som børnelokkeren.

Alf Blume fra Danmarks naturfredningsforening Furesø mener, at familien bare må leve med den nuværende stiføring. 

Jeg fatter ikke, at vi som lokalsamfund vil være bekendt, at overlade en familie til bøller, der er uden for pædagogisk rækkevidde, især ikke når kommune og ejer har fundet en fælles løsning ovenikøbet til glæde for publikum. Det kræver blot, at kommunen går i gang med en ny fredningssag, så åbnes portene.

Publiceret: 11. Oktober 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere