Heidi Storck. Arkivfoto
Heidi Storck. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Ny Fritidspolitik på vej"

Heidi Storck, medl. af Byrådet (UP), Bringetoften 18, Værløse

En ny Fritidspolitik er på vej som erstatning for Fritidspolitikken 2013-17. Forvaltningen har lagt op til, at borgere, kulturinstitutioner, foreninger og andre aktører på kultur-, fritids- og idrætsområdet skal inddrages i udviklingen af politikken. Der er afsat et års tid til det, og i starten af 2018 vil et forslag til en ny politik blive fremlagt til Byrådets vedtagelse.

Fritidspolitikken kommer til at afspejle den nu 3 år gamle Folkeskolereform.

Efter en kort debat, tiltrådte et bredt flertal i Byrådet nemlig Forvaltningens oplæg med den bemærkning, at den nye Fritidspolitik skal samtænke fritids- og kulturområdet og Folkeskolen.

Som en dans på æggeskaller

Implementering af Folkeskolereformen i Furesø Kommune har indtil nu været som en dans på æggeskaller. Foreningslivet er holdt ud i armslængde, selvom reformen forpligtede kommunerne til et aktivt samarbejde med foreningslivet, så alle børn, og ikke kun de ressourcestærke kunne få tilknytning til foreningslivet. Og det skyldes ikke manglende vilje fra foreningernes side.

Ny nerve

Det er derfor mit håb, at Fritidspolitikken kan give en fastere grund under Folkeskolereformen. Kontakten mellem Folkeskolen og Foreningslivet skal være tættere. Vi skal gå fra et årligt dialogmøde mellem folkeskole og foreningslivet til et regulært samarbejde, så flere børn stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, foreningslivet rummer. Gennem en opdateret Fritidspolitik kan foreningslivet med dets kendskab til lokalsamfundet give en ny nerve til den faglige og professionelle indsats, der allerede i dag leveres vores i skoler og i vores fritidsordninger, så flere børn og unge med glæde og liv kan blive så dygtige, de kan.

Link til Byrådsbeslutningen: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=furesoe07&ID=124629

Publiceret: 08. Februar 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere