Modelfoto
Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Pædagogisk kvalitet omkring vores mindste"

Henrik Poulsen (A), Stenvadpark 12, Farum

Der er en god debat om, hvordan vi indretter daginstitutionerne bedst mulig. Skal de være store eller små, skal pædagogerne vikles ud af administrative opgaver, skal vi opgive områdestrukturen? Målet er, at børnene skal trives og udvikles i tæt kontakt med voksne. 

I Socialdemokratiet mener vi, at størrelsen på daginstitutionen spiller en mindre rolle. Det handler om den pædagogiske kvalitet. Vi er ifølge dagtilbudsloven forpligtet til at tilbyde institutioner i alle størrelser.

Vi mener også, at områdestrukturen er den bedste garanti for, at vi har en pædagogisk standard, som alle i Furesø kan genkende. I en ekstern rapport fra 2015 fremgår det, at med områdeledere og områdebestyrelser kan vi opnå det. Samtidig sparer kommunen penge på at drive institutionerne, penge der kommer børnene til gode. I 2016 besluttede byrådet at give institutionernes lokalråd endnu større indflydelse.

Pædagogerne skal lave det administrative arbejde, der er nødvendig for at sikre det enkelte barn de bedste udviklingsbetingelser. Vi skal skære alt andet væk. Det vil Socialdemokratiet arbejde målrettet med i den kommende byrådsperiode.

Vi vil også sikre bedre normeringer. Med det nye budget normerer vi fuldt ud i forhold til børnetallet.. Men vi skal videre, for det er altafgørende, at der er nok personale. Vi har især fokus på at tildele flere ressourcer til de institutioner, der har børn med særlige udfordringer. Her er personalet særlig udfordret, og børnene og deres forældre får ikke altid den fornødne hjælp.

Vi står foran store udbygningsplaner på området. Kommunen skal over de kommende seks år finde plads til mere end 250 flere børn. Det er en logistisk udfordring, men også en pædagogisk mulighed for at tænke anbefalinger ind i de institutioner, vi bygger  og renoverer.

I begyndelsen af 2018 afslutter udviklingsudvalget om Fremtidens daginstitutioner i Furesø, og det vil forhåbentlig inspirere til meningsfulde beslutninger på området. 

Henrik Poulsen og Lene Munch-Petersen, medlemmer af Furesø Byråd (A) og af BSU

Publiceret: 03. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere