Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar til Mikael Boustrup

Benny Kühnell, Toftebo 1, Værløse, digitalpressen.dk

Kære Mikael Boustrup.

Jeg forstår ikke din sammenligning med et flystævne og en fodboldkamp. Jeg forholder mig kun til lørdagens flystævne, hvor du i din sammenligning forsøger at bagatellisere de faktiske hændelser omkring stævnet.

Jeg fornemmer du misforstår mig.

Jeg er på intet tidspunkt i tvivl om, at alle ydede en rigtig god indsats i luften og på udstillingsarealet.

Men jeg undrer mig over, at der ikke var folk til at forhindre parkering på f.eks. Sandet, hvor folk smed deres biler på trods af, at der er parkering forbudt.

Jeg undrer mig også over, at vagterne der forhindrede folk i at gå den nærmeste vej, selv havde bil med på startbanen.

Jeg undrer mig ligeledes over, at der ikke var nogen, der forhindrede cyklisterne i at tage den direkte rute til udstillingsområdet, men det var måske et stykke af ”SUPERCYKELSTIEN”, der var forlagt til den gamle flyvestation i dagens anledning.

Mange ældre og handikappede så jeg vende om, da de så, hvor langt der var at gå.

Jeg undrer mig også over, hvorfor der i år skulle betales 20 kr. pr. bil for parkering. Flyvestationen ejes jo af Furesø Kommune, så det er kommunens borgere, der i princippet ejer flyvestationen, men måske var det bare en ekstra SKAT.

De der skulle modtage betalingen var utrolig længe om det. Det tog en evighed inden der blev betalt kontant eller med Mobilepay. Det var grunden til den lange bilkø.

Og jeg undrer mig i særdeleshed over, hvilke udgifter p-afgiften skulle dække, når der var 200 frivillige til det fornødne. Det kunne jeg godt tænke mig at få belyst nærmere.

Det er således ikke flystævnet som sådan, jeg kritiserer, men den uprofessionelle måde det blev tilrettelagt på af de personer, der havde med planlægningen at gøre.

Og det er slet ikke et angreb på din person. Jeg er overhovede ikke i tvivl om, at du har ydet dit bedste.

Du skal derfor tage mit indlæg som positiv kritik, så stævnets besøgende ikke til næste år skal opleve det samme kaos igen.

Publiceret: 24. Maj 2017 16:02

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt