Kommunalvalg 2017
"Borgerne bør i større omfang finde deres jobs her i kommunen. Furesø skal igen være i den jobmæssige superliga", skriver Venstre Jakob Karter i dette indlæg. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Vi mangler 1000 jobs"

Ramazan Jakob Karter (V), Ryetvej 31, 2.tv, Værløse/ Flemming Oppfeldt, Søvej 5, Farum

Opsvinget buldrer over hele Danmark. Virksomhederne er fyldt op. Men fremgangen går udenom Furesø. Ifølge Dansk Byggeri er Furesø Kommune kun nr. 72 ud af 98 kommuner. Denne bundplacering bekræftes af den seneste opgørelse fra Dansk Industri, hvor Furesø er raslet hele 23 pladser ned på deres liste over erhvervsvenlige kommuner.

Siden 2006 har Furesø kommune mistet over 1000 arbejdspladser. i Furesø står mange erhvervsbygningerne tomme. Vi har flere fuldstidsledige end vore nabokommuner.

Derfor skal vi have en ny erhvervspolitik. Vi en restgruppe af ledige, som kommunen burde gøre en langt mere opsøgende indsats for at få i jobs i virksomhederne. Første skridt bliver taget med et 'mobilt servicehus', som er rettet overfor borgere på ledighedsydelse. Men det ideelle vil være, at alle ledige indenfor et par døgn kunne blive afklaret enten til uddannelse eller rigtige jobs. Som i det tidligere 'Produktionshus'.

Kommunen burde være stifinder for alle virksomheder, der vil etablere sig eller udvide. Dækningsafgiften skal fjernes helt. Og det trænger til med en nyplanlægning af vore erhvervsområder, som flere steder fremstår nedslidte og uattraktive.

Kort sagt: Borgerne skal i mindre omfang pendle ud af kommunen og fylde i bilkøerne. Borgerne bør i større omfang finde deres jobs her i kommunen. Furesø skal igen være i den jobmæssige superliga.

Publiceret: 11. September 2017 08:26

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere