"Jeg vil opfordre til ejeren til at Farumgård åbnes igen og at vi alle viser respekt for det private område ved Farumgård, og i det hele taget naturen omkring Farum Sø", skriver Lene Bang i dette debatindlæg.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Vi sætter pris på en gåtur gennem Farumgårds smukke park"

Lene Bang, Farumgårds Allé 16, Farum

Adgangen gennem Farumgård er desværre midlertidigt lukket. Ejeren beklager dette, og skriver i sit opslag, at de igennem de sidste 10 år har oplevet et konstant voksende antal krænkelser af fredningen og deres privatliv, samt hærværk og trusler fra forbipasserende.

Vi er rigtig mange borgere, der sætter stor pris på at kunne gå en tur gennem Farumgård og den smukke park. Og vi er oprigtig kede af, at gennemgangen er midlertidig lukket.

Læs også: Efter trusler om vold og overfald: Farumgårdejer har måtte lukke offentlig sti

Det er vigtigt at man opfører sig ordentlig, fornuftigt og skånsomt - og respekterer privatlivets fred, når man bevæger sig rundt på privat område som Farumgård. Det er der desværre nogle få som ikke gør.

De faktiske forhold er at der er tinglyst offentlig adgang til parken, så man kan altså ikke bare lukke haven. Det er i strid med fredningsbestemmelserne.

Den tinglyste adgang har eksisteret i omkring 60 år og så vidt jeg ved har der ikke været problemer med den offentlige adgang før nu. Vi må finde en løsning, så den smukke park igen åbnes for offentligheden under respekt for privatlivets fred.

Jeg vil opfordre til ejeren til at Farumgård åbnes igen og at vi alle viser respekt for det private område ved Farumgård, og i det hele taget naturen omkring Farum Sø!

 

 

Publiceret: 01. August 2017 07:34

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere