Den årlige tur ud i det blå bød på herlig sommerstemning for Red Barnet Furesøs Familieoplevelsesklub.
Den årlige tur ud i det blå bød på herlig sommerstemning for Red Barnet Furesøs Familieoplevelsesklub.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dejlig sommertur med Red Barnet

Tur til Køge bøde på sommer, sol, is, jordbær, bål og vand

Om Red Barnet Furesøs familieoplevelsesklub

Børn elsker socialt samvær og oplevelser – især når de samtidig kan være sammen med deres forældre.

Red Barnets familieoplevelsesklub i Furesø Kommune er for forældre, som af forskellige grunde har brug for lidt hjælp til gode fælles oplevelser. Der er cirka 10 aktiviteter om året. Aktiviteterne er for børn i alderen 5-12 år og deres forældre. Alle aktiviteter er gratis.

Har du lyst til at være med eller at høre mere, er du velkommen til at kontakte Red Barnet Furesø, HRfuresoe@redbarnet.dk

Red Barnet Furesøs Familieoplevelsesklub tog i weekenden på den årlige tur ud i det blå – denne gang til Køge, hvor man besøgte byen, bymuseet og det lokale vandland.

Sommeren valgte at vise sig fra sin gavmilde side, så det blev en weekend i sommerens tegn med solskin, is til en lang vandrertur, jordbærlagkage, bålaften og til sidst en tur i vandland til at blive skyllet ordentlig igennem.

Opholdet startede på Køge Museum, hvor der både var en spændende og sjov udstilling med masser af krudt, kugler og kranier – og en helt ny legeplads, som man kunne tumle længe på.

Danhostel Køge lagde derefter gode rammer til masser af leg, fælles pyntning af lagkager, bål og hygge lørdag aften, og søndag serverede de lækker morgenmad.

Så gik turen til Køge vandland, hvor der blev leget videre, og hvor rutsjebanen blev flittigt brugt. Godt sultne efter den tur, var der frokost i svømmehallen.

Det var en træt, men glad forsamling, der søndag eftermiddag ønskede hinanden god sommer og på gensyn til flere sjove oplevelser sammen i august.

Publiceret: 14. Juni 2017 15:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere