Lido Dartklub vandt sidste år DM-guldet i herrerækken - igen i år vil Horsens-mandskabet være favoritter til guldet.
Lido Dartklub vandt sidste år DM-guldet i herrerækken - igen i år vil Horsens-mandskabet være favoritter til guldet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DM i Dart afgøres i Farum

Både i herre- dame og juniorrækkerne skal kampen om DM-medaljerne afgøres i Solvanghallen

Farum Dartklub er i år vært for slutspillet i Dansk Dart Unions løbende turnering, hvilket vil sige, at landets absolut bedste pilekastere lørdag 20. maj samles i Solvanghallen i Farum. Her skal det afgøres, hvilke klubber der skal have DM-medaljerne om halsen.

Og der vil i sandhed være tale om et vaskeægte Danmarksmesterskab. Således vil hele 12 hold deltage i de tre rækker for herrer, damer og juniorer. Fem hold kommer fra henholdsvis Jylland og Sjælland, mens Fyn har to hold med.

Jan Sigberg, formand for Farum Dartklub, ser frem til at få besøg af landets bedste dartspillere.

“Som klub ser vi meget frem til at afholde slutspillet. Vi har forsøgt at gøre setuppet til slutspillet så godt som muligt, og vi tror på at det bliver rigtig godt.”

Farum Dartklub har netop holdt 30-års jubilæumsstævne - også i Solvanghallen - hvilket forløb helt efter planen. Jan Sigberg har derfor god grund til at tro på, at lørdagens slutspil bliver endnu en succes.

“Ved vores jubilæumsstævne havde vi håbet på opbakning fra omkring 80 spillere, men vi endte på den gode side af 130. Og på trods af den overvældende opbakning forløb det fuldstændig som planlagt. Derfor tror vi også på, at slutspillet vil forløbe som planlagt. Vi bestræber os i hvert fald på at afholde slutspil på en måde, som virkelig skal give både spillere og publikum en god oplevelse,” siger Jan Sigberg.

Det er første gang siden 2006, at DM-slutspillet finder sted på Sjælland - og første gang det holdes i Farum.

Der vil være gratis entré for alle.

Publiceret: 17. Maj 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere