Lørdag 17. junikan man i Hareskoven opleve åbningen af GRAN. Temafoto
Lørdag 17. junikan man i Hareskoven opleve åbningen af GRAN. Temafoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Duft til barken, hør nålene knase, se træet svaje

Alle er inviteret i Hareskoven til åbningen af GRAN lørdag 17. juni

GRAN

Åbningen af GRAN finder sted i Hareskoven lørdag 17. juni fra kl. 14.00. Programmet ser sådan ud:

Kl. 14.00: Åbningstaler.

Kl. 14.15: GRANdiøs lydperformance ved Birgit Løkke - MusicArt.

Kl. 14.30: GRANsnacks, -øl og -drinks ved hhv. Madværk, A. Vogel, Kølster, Aalborg Akvavit.

Kl. 15.00: Land art workshop for børn og barnlige sjæle ved Michael Isling.

Kl. 15.00: Workshop: Design med GRAN-bark ved Forét.

Kl. 16.00: Publikumsinddragende GRANlydperformance ved Birgit Løkke - MusicArt.

Kl. 17.00: Klangbund-Skovbund, koncert med cellist Johanne Andersson.

Kl. 18.00: Mad med GRAN ved Madværk (begrænset mængde). Medbring evt. selv til grillen.

Kl. 19.00-23.00: Fest og bålhygge (bar: Så længe lager haves).

GRAN platformen ligger 100 meter fra Hareskov Station, på den nordlige side. Vejvisere vil guide fra stationen og hen til platformen. Der er også parkeringsmuligheder ved stationen.

Oplev skoven udenfor stierne når designgruppen HOLDBAR inviterer alle med ud i Hareskoven til åbningen af GRAN lørdag 17. juni.

Mellem grantræerne bygger gruppen en platform, hvor man til åbningseventet kan sanse, smage, lytte til og opleve gran på alle tænkelige måder.

HOLDBAR blev dannet i 2015 for at skabe et forum for vidensdeling, eksperiment, debat og samtaler med udgangspunkt i begrebet bæredygtighed. Gennem det sidste års tid har HOLDBAR arbejdet med GRAN som tema for en række workshops og eksperimenter.

Formålet er at nyfortolke gran som et fælles nordisk element, med fokus på materialet og sanselige oplevelser.

'I vores forrige projekter har vi fokuseret på vores forskellige tilgange til bæredygtigt design. Med GRAN har vi samlet vores kræfter i ét fælles værk. Formålet er at få skovens brugere til at bevæge sig udenfor stierne, og derved opleve flere facetter af skoven. Når der ikke foregår GRANevents er platformen tilgængelig for alle skovens brugere,' oplyser designgruppen og fortsætter:

'Selve værket bliver til på bæredygtig vis og med lokale ressourcer. Det træ der skal bruges til at bygge platformen, fældes i Hareskoven i samarbejde med Naturstyrelsen, et mobilt savværk forarbejder træet på lokationen, og efterfølgende bygger HOLDBARs medlemmer i fællesskab platformen.'

Publiceret: 14. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt