Kommuneplanen er den plan, der udstikker rammerne for udviklingen af Furesø - lige nu er den i høring, og den 31.august er der borgermøde om den. Arkivfoto
Kommuneplanen er den plan, der udstikker rammerne for udviklingen af Furesø - lige nu er den i høring, og den 31.august er der borgermøde om den. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efter kritik: Nu forlænges høringsperioden med to uger

Stor interesse fra borgerne har gjort, at høringenperioden for kommuneplanen er forlænget

Kom med til borgermøde

Den 31. august er der borgermøde klokken 19 - 21 om kommunenplanen samt forslaget til en sammenhængende planlægningfor flyvestationen. 

Borgermødet finder sted i Teatersalen i Farum Kulturhus

Et enigt Miljø-, Plan og Teknikudvalg har anbefalet byrådet at forlænge høringsperioden for Kommuneplan 2017 og for Sammenhængende planlægning for Flyvestationen. Høringsperioden bliver forlænger med to uger, så den nye frist er tirsdag 3. oktober 2017.

Kommunen har oplevet, at der blandt borgere i Furesø Kommune har været en stor interesse i at deltage i høringen. Udvalgsformand John Ingemann Allentoft (C), glæder sig over den store interesse borgerne i Furesø har vist for kommuneplanen. Forlængelsen af høringsperioden betyder, at der bliver mere tid til at inddrage borgerne.

“Kommuneplanen er et vigtigt dokument, som sætter rammerne for kommunens udvikling de næste mange år. Derfor er vi glade for, at mange borgere har udvist interesse for at deltage i høringen. Forlængelse af høringsperioden skal give mere tid til at inddrage borgerne.” fortæller han

Fik du læst: Bommen er flyttet: Skal stoppe ulovlig trafik i skoven

Byrådet besluttede 28. juni at sende forslag til Kommuneplan 2017 i høring. På grund af sommerferien blev lovkravet på otte ugers høringsfrist udvidet til 11 uger. Efter at kommunen tidligere på året blev kritiseret for, at kommunalplanen var for svær at finde for borgerne, er det nu også blevet ændret

“Der har været en kritik af, at kommuneplanen var svær at finde. Det har vi taget til os. Nu kan udkastet hentes i papirudgave på bibliotekerne, og vi har forlænget høringsfristen, så alle kan nå at give deres besyv med“, lyder det fra næstformanden i Miljø-, Plan og Teknikudvalg, Lene Munch-Petersen (A).

Læs også: Ny kommuneplan sendt i høring - læs den her

Furesø Kommune og Miljørådet inviterer til borgermøde den 31. august 2017 klokken 19-21 om forslag til kommuneplan og forslaget til en Sammenhængende Planlægning for Flyvestationen. På borgermødet er der mulighed for at høre mere om planerne, få svar på spørgsmål og komme med kommentarer. Borgermødet finder sted i Teatersalen i Farum Kulturhus, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

kp

Publiceret: 24. August 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere