U15 pigerne til præmieoverrækkelse, fra venstre: Grevy, Sevinc, Caroline, Anna, Nico, Astrid, Marie, Ida, Julie, Anne, Iben og Sofie. Trænere: Rasmus og Merete. Foto: Privat
U15 pigerne til præmieoverrækkelse, fra venstre: Grevy, Sevinc, Caroline, Anna, Nico, Astrid, Marie, Ida, Julie, Anne, Iben og Sofie. Trænere: Rasmus og Merete. Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En dejlig fodboldtur til Nykøbing Falster

Farum Boldklub deltog i PinseCup med 50 piger og 14 trænere og ledere

Med 50 piger og 14 træner, ledere og mødre deltog Farum Boldklub i PinseCup i Nykøbing Falster. Det var 20. gang, stævnet fandt sted, og det var tredie gang, Farum Boldklubs piger var med.

Farum havde to hold med i U9-rækken. U8 pigerne, som spillede en række højere end normalt, vandt to kampe, spillede en kamp 1-1 og tabte to kampe 1-0.

“Det er utrolig flot af pigerne, som kun har spillet sammen siden i sommer. Pigerne spillede nogle rigtig flotte kampe, hvor de hjalp hinanden og løb godt for hinanden,” siger Merete Sindlev, afdelingsleder for pigefodbolden Farum Boldklub.

“U9 pigerne overraskede os ved at være et rigtig velspillende hold, der vandt fem af deres seks kampe. Rigtig mange af spillerne kom på scoringslisten. Tillykke med flot fodboldspil,” lyder det fra Merete Sindlev.

U11 pigerne, som består af mange unge spillere, stillede op i B-rækken, hvor de blev suveræn 1'er i puljen. Søndag stod den på semifinale mod Solrød, og her måtte Farum-pigerne indkassere et nederlag. Bagefter var der kamp om 3. plads, som pigerne vandt.

U12 pigerne stillede op i U12 række B, hvor de havde nogle spændende og tætte kampe og endte på en flot 4. plads.

“Vores U15/U16 piger var slået sammen til et hold, og deltog i U15 rækken. Om lørdagen blev de 2'er i deres pulje, og skulle om søndagen derfor spille A-pulje. Pigerne præsterede rigtig flot fodbold og endte som 2'er,” siger Merete Sindlev og tilføjer:

“Farum Boldklubs piger havde en rigtig dejlig tur, hvor store som små hyggede sig sammen og heppede ved hinandens kampe. Vi glæder os til at deltage i PinseCup 2018.”

Det var ikke kun i pigeafdelingen, der var venskaber. Her fejrer U11 pigerne sammen med Allerøds piger Allerøds sejr i finalen. Foto: Privat
Det var ikke kun i pigeafdelingen, der var venskaber. Her fejrer U11 pigerne sammen med Allerøds piger Allerøds sejr i finalen. Foto: Privat
Publiceret: 14. Juni 2017 13:53

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere