Så er der jazz-koncert i Jonstrup, når Peruna Jazzmen kommer forbi. Pressefoto
Så er der jazz-koncert i Jonstrup, når Peruna Jazzmen kommer forbi. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En hel by svinger af jazz

Så er der jazztoner på gaden i Jonstrup. Torsdag 27. april klokken 19.30 spiller Peruna Jazzmen i Jonstrup

Orkesteret Peruna Jazzmen blev etableret i 1959, og spiller klassisk 1920'er jazz i stil med Louis Armstrong, Jelly Roll Morton, Joe King Oliver, Clarence Williams og andre af de store navne fra den ”originale” jazz. Musikken fremføres med en uforfalsket og autentisk lyd, og er en stor oplevelse at høre live, skriver lokalgruppe Furesø i en pressemeddelelse.

“De gamle klassikere fortjener at komme ud til folket og blive holdt i live, frem for at stå på en hylde og samle støv,” siger orkestrets kapelmester, Arne Højberg.

Peruna Jazzmen har spillet på adskillige jazzfestivaler i Europa, USA og i Mellemøsten. Orkestret er blevet nummer 1 i flere jazzkonkurrencer i bl.a. Dunkerque og San Sebastian. Koncerten afholdes altså 27. april i Jonstruphus, Jonstrupvangvej 159.

Man kan finde flere informationer på klubbens hjemmeside: www.jonstrup-jazz.dk

Publiceret: 17. April 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere