Beskæftigelsesministeren besøgte tirsdag formiddag familievirksomheden Aasted i Farum. Foto: Kristina Pihl
Beskæftigelsesministeren besøgte tirsdag formiddag familievirksomheden Aasted i Farum. Foto: Kristina Pihl
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Familievirksomhed fik ministerbesøg

Tirsdag lagde Troels Lund Poulsen og forbundsformand Claus Jensen vejen forbi familievirksomheden Aasted. Her skulle de høre om de udfordringer, fremtidens arbejdsmarked står overfor

Af Kristina Pihl

NYHED Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen blev tirsdag formiddag vist rundt på familiefabrikken Aasted i Farum. Ministeren og forbundsformanden skulle med deres besøg få inspiration til at håndtere udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Ministerens besøg på Aasted gav også virksomheden mulighed for at diskutere nogle af de udfordringer, som de og andre danske virksomheder kommer til at stå overfor. Særligt manglen på faglærte blev diskuteret.

“Vi ved alle sammen, at der kommer til at mangle arbejdskraft både inden for smede og elektrikere, og det samme gælder på ingeniørsiden. Så hvad gør regeringen og fagforbundene for at komme problemet til livs”, siger administrerende direktør Piet Tæstensen.

“Hvis det bliver, som eksperterne siger, at der i 2020 kommer til at mangle 20.000 af dem faglærte, vi har brug for, så har vi alle sammen et problem, hvis vi skal kunne eksportere”, lyder det fra Piet Tæstensen.

Også selv hjælpe

Aasted er en familievirksomhed, der producerer maskiner til chokolade- og bagerindustrien. Med rødder tilbage til 1917 kan virksomheden i år fejre 100 års jubilæum. Virksomheden har omkring 400 ansatte med datterselskaber i Tyrkiet, USA, Storbritannien og Tyskland. I Aasted håber de, at politikerne kan sikre, at de i fremtiden kan få de faglærte, som de har brug for, men virksomheden er også klar til selv at hjælpe.

“En ting er, hvad politikerne gør, en anden ting er, hvad vi kan hjælpe med - for vi vil jo gerne hjælpe. Så vi prøver at tage så mange lærlinge, som vi kan, men er der andet, vi kan gøre, så må de jo sige til”, lyder det fra Piet Tæstensen.

Administrerende direktør Piet Tæstensen (i midten) viste Troels Lund Poulsen og Claus Jensen fra Dansk Metal rundt på virksomheden. Foto: Kristina Pihl
Administrerende direktør Piet Tæstensen (i midten) viste Troels Lund Poulsen og Claus Jensen fra Dansk Metal rundt på virksomheden. Foto: Kristina Pihl
Beskæftigelsesministeren og forbundsformanden skulle med deres besøg på Aasted høre om udfordringerne ved fremtidens arbejdsmarked. Foto: Kristina Pihl
Beskæftigelsesministeren og forbundsformanden skulle med deres besøg på Aasted høre om udfordringerne ved fremtidens arbejdsmarked. Foto: Kristina Pihl
Publiceret: 08. August 2017 13:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt