En syv-årig dreng mistede bevidstheden efter et styrt på cyklen ved Værløse Golfklub. Nu sender faren en stor tak til den golfspiller, der hjalp. Modelfoto: Mostphotos.com
En syv-årig dreng mistede bevidstheden efter et styrt på cyklen ved Værløse Golfklub. Nu sender faren en stor tak til den golfspiller, der hjalp. Modelfoto: Mostphotos.com
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Far stod med bevidstløs 7-årig: Nu sender han en tak til den golfspiller, der hjalp

“Jeg nåede ikke at få fat i golfspillerens telefonnummer, men nu håber jeg, at jeg min store tak kan nå ham denne vej”, lyder det fra faren fra Værløse

“Jeg lovede golfspilleren at give en melding på min søns tilstand, når der var faldet ro over situationen - og jeg lovede ham også en øl ved lejlighed, men jeg fik aldrig hans telefonnummer”. Sådan fortæller en far fra Værløse (Han ønsker at være anonym i avisen, men redaktionen kender hans fulde navn og adresse, red.), der nu håber, at golfspilleren læser dette.

At golfspilleren skal have en særlig tak skyldes, at han fredag den 31. marts omkring klokken 17.30 kom faren og den syv-årige søn til undsætning efter et voldsomt cykelstyrt.

Fik du læst: DEBAT: "Hvorfor lytter ingen til os elever på Egeskolen"

“Min søn og jeg kom cyklende på vej ud af grusvejen over Værløse Golfbane, da min søn pludselig tog et voldsomt styrt. Han slog hovedet og mistede bevidstheden”, fortæller faren til Furesø Avis og fortsætter:

“Umiddelbart efter kom den golfspillende herre, der var midt 40'erne, forbi, og da han så, hvad der var sket, skyndte han sig af sted efter sin bil for at køre hos til Herlev Hospital - også selvom jeg sagde, at han bare kunne køre os hjem, da vi bor lige om hjørnet. Men i et tonefald, der ikke var til at tage fejl af, sagde han bare: “Jeg kører jer”", lyder det fra faren, der er meget taknemmelig for hjælpen. 

Slap med hjernerystelse

På vej mod hospitalet i Herlev havde faren ringet til 1813 og fortalt, hvad der var ske.

“Min søn kom med det samme ind på en traumestue, hvor der i løbet af et minut eller to stod 14 læger og sygeplejersker, som lynhurtigt fik taget hånd om min søn. Han var ved et fantastisk held sluppet med en hjernerystelse, og han er heldigvis nu igen helt på toppen. Det skylder jeg at fortælle golfspilleren, der hjalp os. Og jeg skylder ham ikke mindst at sige tak for hans hurtige hjælp”, lyder det fra faren.

Publiceret: 18. April 2017 11:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt