Et besøg hos Skovlyst falder helt sikkert i smag som en gave på fars dag.
Et besøg hos Skovlyst falder helt sikkert i smag som en gave på fars dag.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fars dag: Tag din far på tur i lokalområdet

Hvis din far har rigeligt med sokker og ikke går med slips, så forkæl ham med en oplevelse i det grønne på fars dag

Årets picnicfestival finder sted i weekenden, og søndag den 5. juni er det samtidig fars dag, og det har arrangørerne i den grad tænkt på. Det er nemlig på denne dag, at der er masser af oplevelse at vælge imellem, der egner sig som en god fars dags-gave. Læs med her og bliv inspireret.

Drengerøvs-picnic i Hangar 46

På Fars Dag åbner Nationalmuseet for allerførste gang porten til det historiske depot i Hangar 46 på Flyvestation Værløse. Det giver mulighed for et unikt kig ind i Nationalmuseets militære skatkammer og at komme helt tæt på Leopardkampvogne, pansrede mandskabsvogne, dysekanoner, jeeps og Nimbus motorcykler.

Læs også: Grundlovsweekenden står i skovturens tegn

I Hangar 46 er genstandene opsat i 5 grupperinger; Køretøjer og skyts fra Den Kolde Krig 1945-1991, de fjerne krige 1991, galionsfigurer og søartilleri fra 1800 og 1900 tallet, luftværn fra Den Kolde Krig 1945-1991 og fæstningsartilleri fra 1800 og 1900 tallet

I dagens anledning er der besøg af den historiske Leopard kampvogn 62.447.

Efter Den Kolde Krig blev Leopard kampvogne blandt brugt i den danske fredsbevarende indsats i det tidligere Jugoslavien. Kampvogn 62.447 deltog her i 1994 i 'Operation Bøllebank', hvor danske FN-styrker blev overfaldet, og udkæmpede en kortvarig men hård kamp, der gav internationalt genlyd. Det var første gang, danske soldater var i egentlig kamp siden besættelsen, og kampvogn 62.447 skød kampens første skud.

Tilbagelænet Søbrunch uden opvask

Far fortjener at komme ud af køkkenet på Fars dag. Han vil elske at smide forklædet og blive forkælet sammen med hele familien over en Søndags Søbrunch ved bredden af Furesø. Hop på cyklen og husk badetøj. Book billet på picnicfestival.dk.

Fik du læst: Se billederne: Åbning af 'Japan i Furesø'

Jordbær som da far var barn

Vejrudsigten peger på sommer, sol og jordbærpicnic midt i jordbærmarken. Hent kurven med friske jordbær, thermokande med kaffe, jordbærkager og bærjuice og nyd den lige midt i jordbærmarken på Rokkedyssegaard, der ligger tæt på Værløse Flyvestation, Book en jordbærpicnic på picnicfestival.dk.

Picnicbryg & Smørrebrød midt i skoven

Mon ikke far gerne vil inviteres på en særomvisning i brygkælderen, mens børnene er på skattejagt? Giv ham en halv times nørdet ølforedrag i selskab med en af de mest dedikerede bryggere fra Bryggeri Skovlyst og lad ham smage den unikke Picnicøl, der er produceret specielt til Picnicfestivalen og Fars Dag. Øllen er skabt på hvedebryg og hindbær fra Rokkedyssegaard i Furesø.

Fortjener han den helt store treat, kan du invitere ham på hjemmelavet Skovlyst smørrebrød på terrassen med udvalgte specialiteter og glad musik leveret af Jonstrup Jazzfestival.

Skovfrokost med smørrebrød bookes på picnicfestival.dk.

Det vilde cykelridt på mountainbike

Kunne det ikke være sejt at tage en mountainbiketur for hele familien? Nogle gange skal ideen bare lige modnes lidt og når først, man har prøvet, bliver man helt bidt af det.

Nu kan du ganske gratis invitere din far på en prøvetur på nogle af de allerbedste mountainbikeruter i Hareskoven, når MTB Tours rykker ud med et vred cykler og cykelhjelme, så både far og søn (og datter så klart) kan tage en lille prøvetur.

hhs

Publiceret: 31. Maj 2016 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere