Farum Boldklub ser frem til den nye sæson. Modelfoto
Farum Boldklub ser frem til den nye sæson. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farum Boldklub klar til ny sæson

I Farum Boldklub ser de med stor forventning frem mod en ny sæson, hvor der er mulighed for gode resultater på både herre- og damesiden.

Af Kristina Pihl

“Vi havde et flot forår både på seniorsiden og i ældste ungdom, så forventningerne er store til den kommende sæson”, lyder det fra Poul Christoffersen fra Farum Boldklub.

Klubbens 1. herresenior skal igen i kamp for oprykning til Danmarksserien efter en 3. plads i deres første sæson i Sjællandsserien. Holdet får ny assistenttræner, når den tidligere anfører Kasper Henriksen tiltræder. Han skal assistere holdets nuværende træner Morten Rasmussen, der forsætter på posten som træner. Truppen bliver også yderligere forstærket med fire spillere, der rykker op fra sidste sæsons U19 hold.

Fik du læst: Personbil udbrændte i Værløse

I de ældste ungdomsrækker er der også mulighed for gode resultater. Her ligger både klubbens U19 som U17 placeret i Øst 1 rækken. Begge hold har inden sæsonstart lavede ændringer på trænerposten. Morten Røndum, der selv har en fortid som aktiv spiller på 1. senior i Farum, bliver ny træner for U19. Han skal i samarbejde med holdets nuværende træner Benjamin Ajslev lede holdet, mens de nye trænerduo Kim Plenge Jakobsen og Mads Milland Jensenbliver trænere for U17.

I Farum Boldklub er der glæde over, at klubben kan stille med flere hold i den ældre ungdomsserie.

“Farum Boldklub er stolte af at stille med fem drengehold i ældste ungdom, det er der ikke mange klubber, der kan nu om stunder, hvor der er mange tilbud som konkurrerer med fodbolden i de ældste ungdomsårgange”, lyder det fra Poul Christoffersen.

Fokus på kvindefodbold

I et år hvor der er meget fokus på kvindefodbolden er Farum Boldklub stærkt repræsenteret. Klubbens Sjællandseriehold, som består af unge spillere under 20 år, er under ledelse af trænerduoen Thøger Østberg og Morten Friis og holdet har vist gode takter. Dertil kommer, at Farum Boldklub for første gang stiller med et U18 pigehold, og dermed sikrer fødekæden til 1. holdet.

Publiceret: 03. August 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere