Ole Bondo Christensen (A) og de to udvalgsformænd Henrik Poulsen fra Børne- og Skoleudvalget og John Ingemann Allentoft fra Miljø-, Plan- og Teknikudvalg løftede i flok.
Ole Bondo Christensen (A) og de to udvalgsformænd Henrik Poulsen fra Børne- og Skoleudvalget og John Ingemann Allentoft fra Miljø-, Plan- og Teknikudvalg løftede i flok.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farum Nordbys første institution på vej

Det første - tredobbelte - spadestik blev forleden taget til en ny børneinstitution på Regimentsvej

Af Anne Lønstrup

”Tre mand om en spade. Det lyder meget kommunalt!” jokede borgmesteren, da han som den første besteg en trækasse, der var sat op som talerstol på byggepladsen. Her er foreløbig kun den bare jord og en asfalteret parkeringsplads. Men pr. 1. oktober 2018 åbner en ny institution for 80 børn i alderen 0-5 år.

”Omsider får Farum Nordby en daginstitution, med plads til 80 børn og med mulighed for udvidelse,” sagde Ole Bondo Christensen og tilføjede, at den nye bygning bliver bedre og billigere at drifte end Solsikken, der ligger i den tidligere rådhusbygning ud til Frederiksborgvej.

De 60 børn i Solsikken flyttes til den nybyggede daginstitution på Regimentsvej.

Også de to udvalgsformænd Henrik Poulsen fra Børne- og Skoleudvalget og John Ingemann Allentoft fra Miljø-, Plan- og Teknikudvalg havde et par ord at skulle have sagt om den kommende institution.

Præg af byggeplads snart slut

Henrik Poulsen kaldte processen for ”en lidt kompliceret sag”, men glædede sig over, at byggeriet nu er gennemtestet i forhold til lokalplan og naturhensyn, samt at forældre og ansatte har været medinddraget. 

John Ingemann Allentoft mener, at institutionen både arkitektonisk og funktionelt bliver en god bygning, og så glædede han sig over, at det gamle kaserneområde nu endelig begynder at tage form som færdigudbygget. 

”Jeg har som formand for miljø, plan og teknik været med til at udvikle dette område siden kommunesammenlægningen. Nu er det endelig ved at være færdigudviklet. Det har taget 10-20 år, og det er skidt, når et område har byggepladspræg i mange år,” sagde udvalgsformanden.

Han ser frem til, at beboerne i Farum Nord kan få den kvalitet i hverdagen at bo i et færdigudbygget kvarter. 

Publiceret: 11. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt