Markedschef Dennis Kristensen fra Farum Beton mener, at den økonomiske krise er ved at slippe taget i Danmark. Ordrene vælter i hvert fald ind hos den lokale virksomhed.
Markedschef Dennis Kristensen fra Farum Beton mener, at den økonomiske krise er ved at slippe taget i Danmark. Ordrene vælter i hvert fald ind hos den lokale virksomhed.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farum-virksomhed: "Her går det godt"

Travlhed skaber nye job hos Farum Beton

Der er solide tegn på, at den økonomiske krise er ved at slippe taget i Danmark. Det mener i hvert fald Dennis Kristensen, der er markedschef hos Farum Beton.

Mange husejere i Nordsjælland og københavnsområdet har ifølge markedschefen fået lyst til nye fliser på terrassen eller friske sten i indkørslen. Udviklingen er så stærk, at den nu skaber nye job i Farum, fortæller han.

"Lige nu kan vi mærke, at danskerne for alvor igen har fået mod på at få lagt nye fliser i indkørslen eller på terrassen. Det er glædeligt, for det giver os mulighed for at opruste, og derfor har vi ansat to nye fuldtidsmedarbejdere", forklarer Dennis Kristensen.

Beskeden er den samme fra de lokale brolæggere, som Farum Beton dagligt er i kontakt med.

”Brolæggerne fortæller dagligt om nye ordrer og oplever optimisme hos husejerne. Det kan sagtens være tegn på, at håndværkerfradraget nu slår igennem”, siger Dennis Kristensen.

Han forklarer, at de nye ansatte ikke blot er vikarer, der er hyret ind i en kortere periode for at klare sommertravlheden.

"Når vi ansætter folk, satser vi på at beholde dem i mange år og bruger meget energi på oplæring. Derfor er de nye job også varige job".

Den øgede efterspørgsel efter belægningssten, granit og betonfliser betyder, at Farum Beton er gået over til to-holdsproduktion - simpelthen for at kunne nå at producere fliser nok.

“Vores medarbejdere løber så hurtigt, de overhovedet kan, og vi arbejder fra 6 til 22 for at kunne følge med. Desværre kan vi ikke undgå, at det giver støjgener, når lastbilerne må køre ekstra mange gange, og produktionsanlægget kører på fuld kraft. Men vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse støjen, og vi overholder selvfølgelig alle regler på området,” siger Dennis Kristensen og fortsætter:

"Vi kan desværre ikke producere fliserne uden at larme, men jeg lover, at vi drosler produktionen ned igen, når frosten kommer", slutter markedschefen.

Publiceret: 20. Juni 2013 14:58
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt