Kresten Bergsøe fra Farumgård lukkede i sommeren portene til den offentlige adgang gennem herregårdens park. Arkivfoto
Kresten Bergsøe fra Farumgård lukkede i sommeren portene til den offentlige adgang gennem herregårdens park. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farumgård-ejer: “Politianmeldelsen stemmer ikke overens med de faktiske forhold”

Kresten Bergsøe mener ikke, at baggrunden for kommunens politianmeldelse af lukningen af Farumgårds porte stemmer overens med de faktiske forhold. I en mail til Furesø Avis skriver han, at Furesø Kommune i detaljer kender fredningsbestemmelsernes muligheder for, at ejeren kan tilbagekalde tilladelsen til den offentlige adgang.

Læs også: Kommunen om Farumgårdsagen: Derfor har vi politianmeldt lukningen 

“Det ved Niels Thygesen også skete i oktober sidste år - kommunen anerkender bare ikke den tinglyste ret hertil. Det er ikke korrekt, at vikke har ønsket at medvirke til et møde med fredningsnævnet omkring en ny stiføring. Vi har bare ikke ville underskrive et fælles brev til nævnet, hvori det var uklart om kommunen ville rejse sagen eller ej”, skriver Kresten Bergsøe og understreger, at fredningsnævnet udelukkende behandler fredningsspørgsmål som alene kan rejses afDanmarks Naturfredningsforening, kommunen og ministeren.

“Derfor er det afgørende for os, at kommunen forpligter sig til at starte sagen. Det har kommunen ikke ønsket. Thygesen har selv tidligere erkendt, at fredningen krænkes af offentligheden. og at kommunen ikke ser sig istand til at regulere trafikken. Kommunen svigter hermed sit ansvar som tilsynsmyndighed og mener åbenbart ,at Farumgårds beboere skal acceptere krænkelserne, trusler om vold og udsigten til yderligere overfald. Det gør vi ikke”, lyder det i mailen fra Kresten Bergsø, der samtidig understreger, at han mener, at det vil klæde Furesø Kommune at melde klart ud, at der ikke er politisk opbakning til at løse problemet.

Fik du læst: Helle Vincentz fra Hareskovby er nomineret til litteraturpris

“Forløbet har desværre bekræftet os i at vi har ført forhandlinger om en ny stiføring med en kommune, som på intet tidspunkt ville realisere den løsning, vi måtte nå frem til. Det er jo sagens kerne. Senest har kommunen valgt en politianmeldelse på et usagligt grundlag - et træk som på ingen måde gør det lettere at finde en langsigtet løsning for offentlighedens adgang til Farumgård”.

hhs

Publiceret: 04. Oktober 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere