Cheftræner Kasper Hjulmand glæder sig over den gode start på sæsonen, der bød på en 2.1 sejr over OB. Arkivfoto
Cheftræner Kasper Hjulmand glæder sig over den gode start på sæsonen, der bød på en 2.1 sejr over OB. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

FCN fik god start på sæsonen med sejr over OB

Med en 2-1 sejr over Odense fik FC Nordsjælland den bedst tænkelig start på sæsonen

FC Nordsjælland brød forbandelsen mod OB, der de seneste syv kampe har gået fra banen som sejrherrer. Men i går aftes blev det FC Nordsjælland, der løb med sejren. Det skete efter en fremragende første halvleg, hvor truppen viste en præstation, der lover godt for den nye sæson. 

Læs også: Hjulmand om Lobotka: "Det er med blødende hjerte, vi siger farvel"

Cheftræner Kasper Hjulmand glæder sig over præstationen. 

"Vi kommer godt af sted og kontrollerer kampen. Vi skulle have gjort det færdigt i første halvleg med tanke på de chancer og lige ved og næsten muligheder, som vi burde have skabt. Vi skal score mere end et mål i første halvleg.  Vi mistede lidt intensiteten i slutningen af første halvleg og giver dem alt for store rum at spille i, og så spiller OB altså ganske fint uden dog at blive farlige. Men i 2.halvleg mister vi intensiteten i presset, og vi smider nogle mærkelig bolde væk, og de får scoret. Men vi får scoret på en offensiv standard, det var ikke tilfældigt, at vi kom derind i feltet via de kombinationer. Det har Søren Krogh og drengene arbejdet sindssyg meget på, fedt at se når den slags ting går op i højere enhed", siger han til fcn.dk, hvor han også roser debutanten Magnus Kofod. 

Fik du læst: DEBAT: "Få Formel 1 til flyvestationen"

"Han har trænet med i en periode og har vist sig godt frem. God intensitet, falder godt ind i rytmen. Da Mathias måtte gå ud (Jensen, red.) var det Magnus, der skulle ind til sin debut på et svært tidspunkt i kampen og en svær udebane. Det er den første af flere af de unge, som nok skal få sin debut. Vi må se hvor lang tid, der går, før nogle af de andre kommer i spil", lyder det fra Hjulmand til fcn.dk.

hhs

Publiceret: 18. Juli 2017 10:08

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!