Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ferietid er indbrudstyvenes storhedstid: Både Værløse og Farum er udsatte

Indbrudstyvene havde travlt i sidste uge i både Værløse og Farum.

I Kielshøj i Farum blev der begået indbrud fredag den 28. juli mellem klokken 11 og 14. Her var en havedør blevet brudt op, og alt i huset var gennemrodet. Der blev stjålet kontanter og smykker, oplyser Nordsjællands Politi.

Fra mandag den 24. juli og helt frem til fredag den 28. juli var der uvelkomment besøg i en villa på Bastholmen. Det er endnu ikke blevet gjort op, hvad der er blevet stjålet under indbruddet.

I Ellegårdspark i Farum kom en familie hjem til et hus, der var blevet totalt gennemrodet af ubudne gæster. Her var der blevet stjålet 4.000 kroner i kontanter.

Der har også været indbrud i en virksomhed på Walgerholm i Værløse, trædrejeriet Brd. Krüger. Her er et vindue blevet brudt op, og fra virksomheden, der ifølge politiet ikke har alarm eller videoovervågning, er der blevet stjålet forskellige møbler samt højtalere.

Publiceret: 01. August 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere