Lisette Thamdrup, der er centerchef på Farum  Bytorv, glæder sig til at glæde centrets kunder med masser af arrangementer i anledning 40 års jubilæet. Arkivfoto: Martin Warming
Lisette Thamdrup, der er centerchef på Farum Bytorv, glæder sig til at glæde centrets kunder med masser af arrangementer i anledning 40 års jubilæet. Arkivfoto: Martin Warming
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Festlige uger i vente: Farum Bytorv er klar til 40 års jubilæum

Tirsdag efter påske skyder Farum Bytorv gang i den helt store jubilæumsfest

Den 28. april er det 40 år siden, at Farum Bytorv for første gang bød kunderne velkommen, og det skal selvfølgelig fejres.

“Faktisk fejrer vi jubilæet over de næste uger”, fortæller Lisette Thamdrup, der er centerkonsulent på Bytorvet.

Festlighederne begynder dermed allerede fra på tirsdag den 18. april, hvor to klovne fra Cirkus 3 hver eftermiddag gøgler sig gennem centret. Om lørdagen den 22. april er der et kæmpe kagemandskonditori, hvor børnene inviteres til at pynte en kagemand.

“Men det er langt fra de eneste aktiviteter, der kommer til at finde sted. I 40 år har Farum Bytorv stået for shopping for livsnydere, og derfor kommer ugerne op til at byde på smagsprøver fra delikatesseforretningerne, og så har vi selvfølgelig også fået brygget en særlig jubilæumsøl. Øllen er brygget lokalt på Bies Bryglab i Farum, og vi glæder os til at præsentere den for vores kunder”, lyder det fra Lisette Thamdrup.

Selve dagen

På selve 40-års dagen den 28. april sættes alle sejl til. Festlighederne begynder klokken 10.30, hvor borgmester Ole Bondo Christensen skærer jubilæumskringlen for og ønsker både butikker og kunder tillykke.

“Om eftermiddagen kommer Dansebanden forbi og spreder glæde, og klokken 17 på Store Torv kan man opleve en særlig jubilæumssymfoni. Her vil 40-50 unge, talentfulde musikere fra Furesø Musikskole spille fire små værker, som er komponeret af Jakob Høgsbro. De har øvet på værkerne siden slutningen af 2016, og det bliver fantastisk at opleve klarinetter, oboer, celloer, strygere, slagtøj, blæsere og selvfølgelig en harpe spille Jubilæumssymfonien sammen”, fortæller Lisette Thamdrup og tilføjer, at kunderne efter koncerten byder på bobler og macarons.

“Programmet for jubilæumsfestlighederne vokser hele tiden”, fortæller Lisette Thamdrup.

hhs

Publiceret: 10. April 2017 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt