Filialdirektør i Nordea Furesø, Gitte Svenningsen (tv), overrakte på Nordea-fondens vegne 50.000 kroner til skiløberen Rasmus Haugaard Ørsted og tovholder Anne Gram fra Skiklubben Hareskovs Handicapudvalg. Privatfoto
Filialdirektør i Nordea Furesø, Gitte Svenningsen (tv), overrakte på Nordea-fondens vegne 50.000 kroner til skiløberen Rasmus Haugaard Ørsted og tovholder Anne Gram fra Skiklubben Hareskovs Handicapudvalg. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flere muligheder til handicappede skiløbere: Nordea-fonden giver økonomisk håndsrækning

Handicapudvalget i Skiklubben Hareskov for forleden 50.000 kroner fra Nordea-fonden

Det er slet ikke umuligt at stå på ski, selvom man er handicappet. Det er Skiklubben Hareskov et levende bevis på, for her er der mange aktiviteter og særlige forhold for medlemmer med funktionsnedsættelser - og nu kommer der endnu flere. Handicapudvalget fik nemlig forleden 50.000 kroner fra Nordea-fonden. En økonomisk håndsrækning, som klubben vil bruge til at komme videre med projektet 'Skiløb for alle'. Det er et projekt, der begyndte for tre år siden med fokus på alpint skiløb på ski og snowboard for mennesker med både fysisk handicap og psykiske udfordringer. 

Fik du set billederne: Unge indtager Galaksen med musicalen 'Midt om Natten'

“Vi vil ud til bredden med vores budskab om, at skiløb er for alle. Nogle af de nye medlemmer har vist talentet, så fire hareskovløbere udgør i dag grundstammen i Parasport Danmarks alpine landshold, heriblandt Rasmus Haugaard Ørsted”, fortæller Anne Gram, der er tovholder i klubbens handicapudvalg.

Med det økonomiske tilskud fra Nordea-fonden kan Hareskov Skiklub nu få tilpasset langrends- og rulleskiaktiviteter.

Fik du læst: Foredrag med Søren Poppe: "Min vej ud af stress, angst og depression"

“Pengene vil blandt andet blive brugt til skikælke, så mennesker med eksempelvis lammelser eller amputationer i benene vil kunne løbe siddende langrend”, fortæller Anne Gram og tilføjer, at skiklubbens overordnede mål er at integrere skiløbere i klubbens almindelige organisation - både når det gælder klubbens skiture og sociale arrangementer.

“Målet er godt i gang med at blive opnået. Skiklubben Hareskovs indsats på området har skabt tilgang af handicappede børn, unge og voksne samt deres familier. Gennem klubben har de fået mulighed for at blive trænet i skiklubbens specielle udstyr, så hele familien har mulighed for at komme på ski sammen”, lyder det fra Anne Gram.

Publiceret: 18. April 2017 08:13
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt