Medlemmerne af Udviklingsudvalget har holdt deres første møde. to: Furesø Kommune.
Medlemmerne af Udviklingsudvalget har holdt deres første møde. to: Furesø Kommune.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fokus på børneområdet: Udviklingsudvalget er kommet godt fra start

Udviklingsudvalget om fremtidig institutionsstruktur har holdt første møde. Her drøftede de 10 medlemmer, hvad udvalget skal lægge vægt på, når de næste 10 års udvikling på dagtilbudsområdet skal tegnes.

De kommende år vil Furesø se en stigning i antallet af kommunens yngste borgere. På den baggrund har byrådet valgt at bede forældre, ledere og ansatte om - sammen med politikerne - komme med anbefalinger til en langsigtet udviklingsplan for de fysiske rammer på dagtilbudsområdet. Det skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Budgetforslag: Flere penge til børn og ældre

Som inspiration til arbejdet skal udvalget blandt andet ud at se eksempler på nyt og visionært daginstitutionsbyggeri, og de skal være i dialog med eksperter om, hvordan de fysiske rammer kan understøtte børns trivsel og læring i vuggestuer og børnehaver.

Lene Munch-Petersen (A), medlem af Børne- og Skoleudvalget og formand for udviklingsudvalget, glæder sig over det store engagement, som udviklingsudvalgets medlemmer viste på første møde

Fik du læst: Partiformand om Neslihan Diksans sympatier: “Ikke foreneligt med Socialdemokratiets værdier”

“Politikere, forældre og medarbejdere skal de kommende måneder skabe et godt grundlag for de vigtige beslutninger om fremtidens institutionsstruktur. Med dette udvalg har vi tid til at fordybe os i emnet og til at lytte til de mange interessenter på området. Jeg har store forventninger til udviklingsudvalgets arbejde og vil gerne takke de borgere og medarbejderrepræsentanter i Furesø, der stiller deres erfaringer og perspektiver til rådighed i udviklingsudvalget.”

Publiceret: 13. September 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere