“Det går godt, men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig forbedringsmuligheder på erhvervs- og beskæftigelsesområdet
“Det går godt, men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig forbedringsmuligheder på erhvervs- og beskæftigelsesområdet", sagde borgmester Ole Bondo Christensen (A) i sin tale ved torsdagens nytårskur. Foto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fotogalleri fra nytårskuren: Bondo bad erhvervslivet om ikke at hvile på laurbærrene

Årets nytårskur bød på taler, hæder og kåringer

Af Kristina Pihl

Torsdag var Furesøs erhvervsliv traditionen tro inviteret til nytårskur i Galaksen. Det var Furesø Erhvervsforening, Furesø Industri og Furesø Kommune, der stod for nytårskuren, hvor rekordmange medlemmer var mødt op. Det var erhvervskonsulent i Furesø Kommune, Flemmning Ipsen, der bød de fremmødte velkommen, inden borgmester Ole Bondo Christensen holdt sin nytårstale.

“Netværk er afgørende for, at vi kan trække på samme hammel og få ting til at ske. Og det har vi været gode til i Furesø,” lød det fra borgmesteren, der også så fremmad mod de kommende fire år.

Fik du læst: Westfall er klar med nyt udspil: Hør 'Tanker i Hareskov' her

“Det går godt, men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig forbedringsmuligheder på erhvervs- og beskæftigelsesområdet, og dem skal vi samarbejde om at realisere. Furesø Industri har fremsendt en ønskeseddel til Byrådet, og her er god inspiration for de fremtidige prioriteringer på erhvervsområdet. Et af de områder vi vil drøfte er, hvordan vi skaber endnu bedre rammer for kommunens mange iværksættere,” udtalte Ole Bondo Christensen.

Fremadstormende virksomheder

Efter velkomsttaler blev Furesøs Gazellevirksomheder hyldet. Titlen går til de virksomheder, hvis omsætning mindst er fordoblet over de seneste fire år. I Furesø kunne flere virksomheder i år kalde sig Gazellevirksomhed.

Syv af virksomhederne var mødt frem til nytårskuren. De syv fremmødte virksomheder var: CM Aqua Technologi, Ristorante Mediterraneo, Mogens V Zeltner A/S, MNP A/S, Niels Clauson-Kaas A/S, Ingholt Consult APS og Adserballe & Knudsen A/S. Virksomhederne fik en signeret FCN bold og to VIP billetter til en FCN's kamp. Det var topchef i FCN, Anders Kjær Madsen, der var med til at overrække gaverne til virksomhederne.

Socialt ansvar

Erhvervslivets nytårskuren bød også på en anden velkendt tradition - nemlig kåringen af årets sociale virksomhed. Titlen går til en virksomhed, der har haft fokus på socialt ansvarlighed i de forgangende år.

I bedømmelsen blev der lagt vægt på, om virksomhedens indsats havde fokus på løntilskudsstillinger, arbejdsfastholdelse, rotation eller ordinær stilling. I år var 45 virksomheder indstillet til titlen, og syv var nomineret. Formanden for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, Hasan Yilmaz (A), roste virksomhederne i Furesø for den store sociale indsats, de gør.

Fik du læst: Købte cigaretter med falske sedler

“Det er vigtigt, at virksomheder går forrest og hjælper, og det er det, vi kan her i Furesø,” lød det fra Hasan Yilmaz.

Som noget nyt i år løb hele to virksomheder med den fornemme titel. Én pris gik til en virksomhed i Furesø, mens den anden pris gik til en virksomhed uden for Furesø, der tager et socialt ansvar for Furesøs borgere.

Årets vindere var Poul Willumsen A/S fra Farum og Agnes Food fra Birkerød. Det var centerchef for Furesø Jobcenter Flemming Sommer, der overrakte prisen til vinderne. Vinderne modtog udover titlen en skulptur af den lokale kunstner Zanne Jahn og to billetter til en valgfri forestilling i Galaksen.

Publiceret: 05. Januar 2018 13:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt