Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Furesø By og Land: “2017 vil blive husket”

Poul Lüneborg, der er formand for Furesø By og Land, har skrevet en nytårshilsne

2017 vil blive et år, som vil blive husket. I begyndelsen af marts måned mistede foreningen sin navnkundige formand gennem 18 år arkitekt Bernt Petersen og umiddelbart før jul gik en anden af pionererne bort. Arkitekt Ib Rasmussen, der døde den 22. december, var foreningens næstformand fra stiftelsen i 1971 og i de følgende godt 25 år. Han er i kommunen mest kendt som én af arkitekterne bag Solvangsskolen i Farum.

Fik du læst: Fotogalleri fra nytårskuren: Bondo bad erhvervslivet om ikke at hvile på laurbærrene

Ib Rasmussen står sammen med sin tvillingebror Jørgen som arkitekterne bag en række markante bygninger rundt om i Danmark. Han var en ildsjæl, når det gjaldt om at sikre bevarelsen af kulturhistoriske bygninger . Selv boede han i den gamle Rytterskole fra 1726 i Farum landsby til sin død.

2017 blev året hvor jeg midlertidigt overtog hvervet som foreningens formand. Der er nu brug for at opruste foreningens arkitektfaglige kapacitet. Blandt de 36 arkitekter, som bor i kommunen, har knap en fjerdedel taget imod min opfordring til at bidrage med deres viden og erfaring i foreningens fremtidige arbejde. Der er derfor grund til at hilse 2018 velkommen. Her skal vi byde en ny by- og kulturdirektør og en ny planchef velkommen til arbejdet sammen med byrådets 2 nye udvalg på området. Egil Hulgaard er den nye formand for udvalget for Byudvikling og Boliger, medens Lene Munch-Petersen er formand for udvalget for Natur, Miljø og Grøn Omstilling.

Fik du læst: Over 2.000 m2 sundhed under ét tag i Furesø

I Furesø By og Land har vi store forhåbninger til samarbejdet med de nye politiske udvalg og den nye ledelse på området. Derudover er det vores nytårsønske at Furesø kommune i løbet af 2018 ansætter en stadsarkitekt, som kan sikre at den vedtagne strategi for arkitektur og byrum bliver efterlevet ved gennemførelsen af kommunens igangværende omfattende udbygning. Foreningen har i det forløbne år bidraget til en konstruktiv udvikling på området ved at opstille 12 teser for god forvaltning, teserne kan læses på foreningens hjemmeside.

Poul Lüneborg, formand for Furesø By og Land

Publiceret: 08. Januar 2018 09:22
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis