Microsofts Office-pakke bliver skriftet ud med det gratis alternativ Open Office på Furesøs skoler.
Microsofts Office-pakke bliver skriftet ud med det gratis alternativ Open Office på Furesøs skoler.
Modelfoto: Jens Berg Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Furesø dropper Bill Gates

Microsoft Office-pakken med blandt andet skriveprogrammet Word bliver sparet væk fra Furesø Kommunes skoler. I stedet bliver programmet Open Office installeret

En besparelse på 360.000 kroner om året. Det er hvad der bliver en realitet når skolebørnene i Furesø Kommune fremover ikke længere bruger Microsofts kontorpakke Office der blandt andet indeholder det kendte skriveprogram, Word.

I stedet skifter kommunen til det gratis alternativ Open Office. Open Office skal så installeres på 1.700 computere på Furesø Kommunes skoler.

"Open Office er oplagt at bruge i sparetider. Det kan skrive, regne lave præsentationer - og der er ordbøger til. Med andre ord stort set det samme som Office med Word," siger viceskolechef Henrik Bech til lokalavisen.

Dermed går Microsoft med den kendte bestyrelsesformand Bill Gates i spidsen glip af 360.000 Furesø-kroner om året.

Kørt ind om et år

Henrik Bech understreger dog at Office stadig vil være at finde på nogle computere ude på skolerne. Det skyldes at Office rummer nogle muligeder for børn med for eksempel læsevanskeligheder.

"Vi regner med at Open Office er indført om et år, men det er vigtigt at understrege at ingen børn bliver stillet ringere," siger Henrik Bech.

Programmerne bliver installeret på skolernes computere allerede nu, så børnene kan nå at vænne sig til dem, men om et års tid udløber Furesø Kommunes licens hos Microsoft, og derefter er der kun Open Office på de fleste kommuner.

Blandt andet Lyngby-Tårbæk Kommune har også skiftet Microsofts kontorpakke ud med Open Office.

Publiceret: 07. Maj 2010 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere