Igen i år var der Furesøborgere, der vendte hjem til et ubehagelig syn. Modelfoto
Igen i år var der Furesøborgere, der vendte hjem til et ubehagelig syn. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Furesø følger landstendensen: Færre juleindbrud

Af Kristina Pihl

Færre Furesøborgere havde indbrud henover julen. Det oplyser Nordsjællands Politi. Fra fredag 22. december til tirsdag 26. december fik Nordsjællands Politi tre anmeldelser om indbrud i Furesø. I samme periode sidste år lå tallet på seks. Den samlede oversigt over antallet af juleindbrud kan dog først gøres op, når juleferien er slut.

Fik du læst: Bondos nytårstale: "Der er nok at tage fat på"

Tendensen med færre indbrud i Furesø følger udviklingen på landsplan. Rigspolitiets opgørelse viser, at politiet i perioden fra 20. december og frem til og med 26. december i alt modtog 742 anmeldelser om indbrud. Det er et fald sammenlignet med sidste år, hvor det tilsvarende lå på 759.

106 ud af 2017 742 juleindbrud blev begået i Nordsjælland. Det viser Rigspolitiets opgørelse.

I Furesø var der to indbrud i Værløse og et i Farum.

Fik du læst: Fra lærling til centerchef: "Det er lidt ligesom at vende hjem"

Det første indbrud skete på Æblelunden i Farum mellem 19. december kl. 12 og 22. december kl 17. Nordsjællands Politi fortæller, at en eller flere indbrudstyve kom ind i huset ved at brække husets stuevindue op med en ukendt genstand. Ifølge Nordsjællands Politi blev der ikke stjålet noget ved indbruddet.

23. december var der indbrud i en villa på Poppelhaven i Værløse. Indbruddet skete mellem kl. 05 og 05.15. Indbrudstyve kom ind i villaen ved at afliste en rude ind til husets soveværelse. Der blev ikke stjålet noget ved indbruddet, formentlig fordi der blev aktiveret en alarm, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Fik du læst: Samarbejde med lokale virksomheder gavner eleverne

Mellem fredag 22. december kl. 22.15 og lørdag 23. december kl. 02.15 var der indbrud i en villa på Rastestedet i Værløse. Nordsjællands Politi oplyser, at der ved indbruddet blev aflistet en rude. Indbrudstyve slap af sted med smykker.

Publiceret: 27. December 2017 12:44
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt