Collagen består af eksempler fra ’Lokale Kunstnere’ i 2015.
Collagen består af eksempler fra ’Lokale Kunstnere’ i 2015.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Furesø Kunstforening fejrer kommunens 10 års jubilæum

Det sker med udstillingen ’Lokale Kunstnere’

Furesø Kunstforening fejrer Furesø Kommunes 10 års jubilæum med udstillingen 'Lokale Kunstnere'.

Udstillingen åbnes af borgmester Ole Bondo Christensen lørdag 12. august kl. 12.15 i Farum Kulturhus, og indtil 23. september vil husets gallerier være et overflødighedshorn af mangfoldig, lokal kunst.

Furesø Kunstforening har traditionen tro inviteret alle kunstnere bosat i Furesø Kommune - eller bosat i en anden kommune og medlem af foreningen - til at deltage i udstillingen med et eller to værker hver.

På udstillingen kan kunstnerspirer måle sig med mere erfarne kunstnere. I 2015 var henved 100 kunstnere repræsenteret med omkring 200 værker. Det blev en imponerende udstilling, som spændte bredt fra malerier til keramik, fotos og tekstilkunst.

Furesø Kunstforening glæder sig til igen i år at præsentere den store talentmasse, som findes i Furesø Kommune.

'Der er jo det særlige ved netop denne udstilling, at vi ikke på forhånd ved, hvilke værker, kunstnerne indlever, så vi er meget spændte på resultatet,' skriver kunstforeningen i en pressemeddelelse.

Hvis der er flere lokale kunstnere, der gerne vil være med, kan det nås endnu. Man kan hente tilmeldingsskema i Kulturbutikken i Farum Kulturhus frem til 9. august.

Publiceret: 04. August 2017 09:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere