Sådan ser Furesøkortet ud - og i løbet af denne uge bliver det omdelt i alle postkasser i hele Furesø.
Sådan ser Furesøkortet ud - og i løbet af denne uge bliver det omdelt i alle postkasser i hele Furesø.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Furesøkortet: Derfor lander det i din postkasse en af de nærmeste dage

Sammen med Furesø Kommune, Farum Orienteringsklub, Orienteringsklubben Skærmen udgiver Furesø Avis det særlige Furesøkort

Om Furesøkortet

FuresøKortet er et samarbejde mellem Furesø Kommune, Farum Orienteringsklub, Orienteringsklubben Skærmen og Furesø Avis om at give kommunens borgere bedre mulighed for at inspirere til nye udflugtsmål og finde vej i Furesøs natur.

Kortet er lavet i anledning af, at Furesø er vært for VM i orienterins

Find vej I løbet af denne uge lander Furesøkortet i alle postkasser på tværs af kommunen. Det er Farum Orienteringsklub, der står bag kortet, som giver borgerne utallige muligheder for at gå på opdagelse i det lokale natur- og bymiljø.

Kortet er kommet til verden, da godt 4.000 orienteringsløbere i juli måned næste år kommer til at lægge vejen gennem Furesø i forbindelse med afholdelsen af World Master Orienteering Championships, som afholdes med stævnecenter ved Farum Arena. I den anledning udgiver Farum Orienteringsklub et professionelt orienteringskort - men kortet kan altså også bruges af andre.

Fik du læst: Se billederne: Masser af fest på Bymidten 

“Vi vil gerne give Furesøs borgere de bedste muligheder for at opleve Furesø på egen hånd,” fortæller Peter Reinholdt fra Farum Orienteringsklub og bemærker, at kortet også omfatter de tilstødende skove Ganløse Ore, Nyvang og Terkelskov. Kortet kan anvendes til orientering, men også til gå- og løbeture samt særlige udflugtsmål.

“Skolerne kan også bruge kortet i undervisningen. FuresøKortet er tegnet som et orienteringskort, og dermed er det mere detaljeret og præcist end almindelige kort. Det kan undervise vores elever i kommunens detaljerigdom og ikke mindst i orientering - hvordan man læser og følger et kort”, lyder det fra Peter Reinholdt.

Fik du læst: Helle Katrine Møller gik imod udvalg: Vil have borgere til at passe valgsteder

Formanden for kultur-, fritids- og idrætsudvalget, Helle Katrine Møller (B), glæder sig over kortet, som hun håber, mange borgere vil benytte.

“I Furesø har vi en tårnhøj naturkapital. Der findes altså naturoplevelser, som alle kan tage del i - det gode ved naturen er blandt meget andet, at den altid har åbent. Jeg håber, at både børnefamilier, vandrere og løbere vil tage kortet i brug for at komme ud og lære Furesø bedre at kende - eller lægge kortet på spisebordet og samle familien for at lære byen at kende fra en ny vinkel”, siger hun.

Selvom kortet altså havner i alle postkasser, så er der også mulighed for frit at downloade udsnit at kortet med forslag til løbe- eller vandreture i Furesø, som løbende vil blive opdateret og udbygget med opgaver og konkurrencer frem imod WM til næste sommer. Det er også muligt at købe ekstra kort som en plakat til ophæng til 50 kroner.

Via www.furesoekortet.dk finder du et link, hvor du kan bestille plakaten, som du efter aftale kan afhente på en kommunal institution.

hhs

Publiceret: 04. September 2017 08:50
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt