Hvis du smider meget mad ud, smider du også penge i skraldespanden. Den grønne guide i Furesø Kommune holder gratis foredrag og kursus for borgere, der gerne vil blive klogere på madspild. Mostphotos.com
Hvis du smider meget mad ud, smider du også penge i skraldespanden. Den grønne guide i Furesø Kommune holder gratis foredrag og kursus for borgere, der gerne vil blive klogere på madspild. Mostphotos.com
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fylder du din skraldespand med penge?

Furesøs grønne guide har holdt kursus for en gruppe borgere om, hvordan man kan undgå madspil. Her giver hun et par gode råd videre

Af Grøn guide, Maj-Britt Petersen

Vidste du, at vi i Danmark smider 237.000 tons mad ud? Det svarer til 16 milliarder kroner hvert år, og det er endda kun mad fra vores egne husholdninger – oven i kommer madspild fra detailhandlen og producenterne.

Hvad smider vi ud?

Det er madspild, når vi smider mad ud, som vi kunne have spist, eksempelvis rester fra madpakker, fra aftensmaden, pålægsrester, kedelige grøntsager eller gammelt mel.

Vi smider især grøntsager, mejeriprodukter og brød ud, mens vi er bedre til ikke at smide kød ud.

Madspild koster penge

Hver dansker smider hvert år op til 100 kg mad ud, mest hvis vi bor alene, og mindre jo flere vi bor sammen. Gennemsnitligt smider vi 13,5 % af vores indkøbte mad ud.

For en familie med to voksne og to børn betyder det, at mad for 10.000 kroner hvert år ryger i skraldespanden.

For miljøets skyld

Produktion af mad belaster miljøet: Marker pløjes, gødes og sprøjtes mod ukrudt, udbyttet transporteres til mejerier, slagterier og fabrikker og derfra videre til supermarkeder.

Varerne opbevares ofte på køl og transporteres derefter i bil hjem til os, hvor de opbevares i køleskab eller fryser for derefter at blive tilberedt på komfur eller i ovn. Samlet set belaster produktion af mad vores klima med ca. 3 ton CO2 pr. person pr. år. Det betyder, at vi hver især belaster klimaet med op til 400 kg CO2 – til ingen verdens nytte.

Hvad kan jeg gøre?

Der er to steder, du kan sætte ind: I supermarkedet og i køkkenet.

Før du handler, kan du først se efter, hvad du allerede har i køleskabet. Lav derefter en indkøbsseddel. I supermarkedet skal du undgå ”køb flere, spar mere”-tilbuddene. Det er spild af mad og penge, hvis halvdelen når at blive dårligt inden brug! Flere supermarkeder er i øvrigt begyndt at sælge grøntsager og rodfugter efter stk.-pris eller efter vægt – benyt dig af det.

Vær mere bevidst om, hvem der spiser med, og hvor meget I plejer at spise. Er der altid pasta eller ris tilovers efter aftensmaden, så lav mindre. Er der rester tilbage efter maden, kan du hurtigt køle dem ned og gemme dem i enten køleskab eller fryser. Resterne kan du bruge dagen efter, enten som frokostret eller som en del i en anden ret, eller du kan lave en egentlig ”restebuffet” til aftensmad en anden dag.

Hvordan kommer jeg videre?

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan bruge dine rester eller gerne vil vide mere om madspild, så kan du læse mere på hjemmesiderne www.stopspildafmad.dk eller www.mindremadspild.dk.

Vil du gerne have mere praktisk og direkte erfaring, kan du fx få et gratis kursus eller et foredrag i madspild skræddersyet til dig og dine naboer, venner eller andre, når og hvor det passer jer. Kontakt den grønne guide på mail mbpe@furesoe.dk eller telefon 7216 4120, og hør mere.

Publiceret: 15. Januar 2015 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere