I morgen mandag sender Go' Morgen Danmark fra Værløse Bymidte. Arkivfoto
I morgen mandag sender Go' Morgen Danmark fra Værløse Bymidte. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Go' Morgen Danmark sender fra Bymidten

Når hele Danmark inviteres med til at følge Røde Kors’ årlige ’Smid Tøjet kampagne’ på TV skærmen, er genbrugsbutikken i Værløse spydspids

  • Røde Kors er verdens største hjælpeorganisation med 17 millioner frivillige i 190 lande.
  • I Furesø medvirker op mod 200 frivillige i arbejdet. 
  • Aktiviteterne omfatter familienetværk, integration af nye danskere, undervisning i førstehjælp, julehjælp og familielejre for udsatte familier og vågning ved døende. Andre strikker varmt tøj eller arbejder i Røde Kors-butikken.

Igen i år deltager Røde Kors butikken på Værløse Bymidte aktivt i den landsdækkende 'Smid Tøjet'-kampagne. Men i år er butikken en af spydspidserne i TV2's dækning af kampagen.

I kampagnen opfordres borgerne til at aflevere brugt tøj i Røde Kors-containere i gården bag det gamle posthus, lige over for Værløse station. Det aflagte tøj kan også som altid afleveres i butikken på Bymidten 37. Herefter gennemgår frivillige fra Røde Kors i Furesø tøjet, og alt kommer i spil, intet går til spilde, oplyser Røde Kors, der i år har sloganet 'Genbrug er guld værd' til kampagnen.

Læs også: Lokalt spisested satser nu på café-maden 

“Vi er rigtig glade for, at vi sammen med TV2 igen i år kan invitere alle til at være med i Danmarks største – og helt sikkert også mest underholdende – tøjindsamling. Sidste års resultat for vores genbrugsbutikker viste, at vi fik over 57 millioner kroner til hjælpearbejdet fra alt det tøj, der blev doneret til vores butikker. På den måde kan vi både hjælpe mennesker, som ude i verden er fordrevet fra deres hjem på grund af krige og katastrofer, og de sårbare og ensomme, som har brug for vores hjælp rundt omkring i landets kommuner”, siger Anders Ladekarl, der er Generalsekretær i Røde Kors,

I anledning af indsamlingen besøger 'Go' Morgen Danmark' Værløse Bymidte i morgen tidlig, mandag den 15. maj klokken 6. Her sender de direkte, og i den anledning er der en lille kaffe-event ved Skousen på gågaden.

Catwalk med genbrug

Som afslutning på dette års kampagne arrangerer Røde Kors Furesø på lørdag, den 20. maj, klokken 11 til 13 en catwalk med både dame-, herre- og børnetøj foran genbrugsbutikken på Bymidten, og der bliver masser af inspiration.

“Furesøs borgere har i stor stil taget genbrugstanken til sig. Brugt tøj, bøger, møbler, elektronik, nips og legetøj strømmer til Røde Kors genbrugsbutikken i Bymidten. Her bliver tingene købt af andre borgere til fornuftige priser. Pengene går til Røde Kors hjælpearbejde – både lokalt og ude i verden. Sidste år gav alene salget af brugt tøj en indtægt på over 800.000 kroner, penge som gør godt på mange fronter. Den samlede omsætning i den lokale genbrugsbutik nåede næsten 2 millioner kroner i 2016.

hhs

Publiceret: 14. Maj 2017 13:01
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Furesø Avis
Seneste
Furesø Avis
Mest læste
Furesø Avis
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt