Rødternede duge og solsikker var med til at skabe den helt rigtige picnicstemning. Foto: Helene Holm Stolle
Rødternede duge og solsikker var med til at skabe den helt rigtige picnicstemning. Foto: Helene Holm Stolle
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Grundlovsweekenden står skovturens tegn

Lækkert mad lavet på lokale råvarer og hygge for hele familien er essensen i årets Furesø Picnifestival

Om Furesø Picnicfestival
  • Furesø Picnicfestival finder sted den 4. og 5. juni med signaturevents ved Furesøbad og i Hareskovby.  
  • Man kan ligesom sidste år forudbestille en picnickurv.
  • Alle aldre kan være med i festivalen.
  • Programmet er blevet til med hjælp fra de mange frivillige ildsjæle i Furesø, som stiller op med flere gratis tilbud som fx yoga, byvandring, ninja-jagt, mountainbike og meget mere.
  • Furesø Picnicfestival er arrangeret af Expo Viva med støtte fra Furesø Kommune. 
  • Læs hele det store program på picnicfestival.dk

 

Der er lagt op til masser af hygge og sansefulde oplevelser i weekenden den 4. og 5. juni. Her finder Furesø Picnicfestival nemlig sted for andet år i træk, og programmet byder på mange forskellige oplevelser lige fra ninja-jagt over byvandringer til en drengerøvstur på flyvestationen og så selvfølgelig lækre picnicmenuer. Hovedarrangementerne i festivalen finder igen i år sted ved Furesøbad, men i år er hovedarrangementerne udvidet til også at finde sted i Hareskovby.

Fik du læst: Kom og hils på Ingolf

"Igen i år er der en udsøgt picnicmenu, som de lokale madhåndværkere står bag - en menu udelukkende lavet af de bedste råvarer", fortæller Eva Vedel, der er hovedkvinden bag picnicfestivalen, som også Furesø Kommune støtter op om.  

"Picnic Festivalen er fortællingen om et initiativ, der passer  ind i Furesøs dna. Vi har råvareproducenterne, ildsjælene og et mangfoldigt kulturliv. Det sætter vi ind i eventyrlige rammer rundt om i Furesø. Og så har vi opskriften på en helt unik oplevelse, som vi gerne vil skilte med over for vores omverden", siger Helle Katrine Møller (B), formand for kultur-, fritids- og idrætsudvalget. 

 

Festivalen skal tiltrække turister

Furesø Picnicfestival er ikke bare for de lokale borgere. Idéen bag hele festivalen er nemlig at tiltrække turister til kommunen. Derfor støtter Furesø Kommunen picnicfestivalen i en treårig periode som en del af et strategisk arbejde. 

Se billederne fra den store Japanske festival 'Japan i Furesø'

"Vi skal vise, at Furesø er indbydende og attraktiv at besøge - for nationale og internationale besøgende og turister", fortæller Preben Sandberg Pettersson (S), formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget. 

Han er glad for, at lokale virksomheder igen i år sætter et tydeligt præg på festivalen.

"Picnicfestivalen er nu en fælles ramme for de lokale virksomheder, når de markedsfører sig over for Furesøs borgere og når de går bredere ud - for eksempel når de tiltrækker cykelturister til den grønne kile. Projektet er forankret i et godt og tæt lokalt samarbejde, og jeg er stolt af, at der deltager så mange lokale virksomheder, gårdbrug, kulturinstitutioner og frivillige. Det gør festivalen levedygtig og stærk", lyder det fra Preben Sandberg Pettersson. 

 

Publiceret: 25. Maj 2016 08:23
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere