’Årets Torsk’ blev uddelt ved en festlighed på Kollekolle tirsdag aften. Her ses fra venstre Anders Engelbrecht, Mikael Boutrup og Thomas Kristensen.
’Årets Torsk’ blev uddelt ved en festlighed på Kollekolle tirsdag aften. Her ses fra venstre Anders Engelbrecht, Mikael Boutrup og Thomas Kristensen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

HÆDER: Skaberne af Filmstationen blev ’Årets Torsk’

Modtagerne af den hæderfulde erhvervspris ’Årets Torsk’ gør deres til, at de kreative hjerner ikke kun pendler ud af Furesø Kommune, men at flere og flere finder sammen på den gamle flyvestation i Værløse

Af Anne Lønstrup

Tirsdag kunne Anders Engelbrecht og Thomas Kristensen, der er skabere og ejere af Filmstationen, tage imod Furesø Erhvervsforenings hæder: 'Årets Torsk'-pris.

Formand for Erhvervsforeningen Mikael Boutrup motiverede valget af de to med deres store arbejde for at skabe et miljø af forskellige kreative virksomheder på den gamle flyvestation i Værløse. Bestyrelsen for erhvervsforeningen havde enstemmigt valgt ejerne bag Filmstationen:

Fik du læst: Crowfunding skal redde Furesø Festival: Mændene bag tror stadig på det

”Det er med stolthed, at Furesø Erhvervsforening udnævner jer som 'Årets Torsk 2017'. Tænk, at vi har en virksomhed i Furesø Kommune, der laver tv- og filmproduktion for mange af de helt store - både i Danmark og den store verden. Anders er bl.a. hovedleverandør af scenedekorationer til Det Kongelige Teater, og f.eks. blev metrostationen til tv-serien Gidseltagningen bygget på Filmstationen. Thomas leverer lys og kameraudlejning, når Tom Cruise mangler kraftigt sollys under optagelser på Island,” sagde Mikael Boutrup.

”Mange scener i filmen 'Hvidstensgruppen' er optaget på Filmstationen ligesom rigtig mange reklamefilm. Lokalerne huser også kunstnere, grafikere og andre kreative virksomheder. I dag har I købt området, som Filmstationen ligger på, og I har 30.000 m2 under tag og faciliteterne rummer 200 arbejdspladser - med flere på vej!”

 

Løfter i et valgår

Skaberne og ejerne af Filmstationen, Anders Engelbrecht og Thomas Kristensen, modtog den ærefulde pris med bl.a. følgende ord:

”Det er dejligt at have drømme. At forfølge dem og opnå resultater, der får anerkendelse - som den vi modtager i dag. Siden Filmstationen startede i 2006 har vi nået meget, men vi har stadig mange planer for fremtiden,” sagde Anders Engelbrecht.

Fik du læst: DEBAT: "Skal børnehuset i Kirke Værløse nu erstattes af en butik?"

Og Thomas Kristensen supplerede: “Engang fik jeg at vide, at denne kommune er den med flest kreative mennesker. Desværre pendlede de fleste hver dag ud af kommunen for at arbejde. At vi nu kan gøre en forskel, så de kreative bliver og arbejder i kommunen er meget tilfredsstillende.”

”Vi har netop startet et samarbejde med et ungdomsskolehold, der skal lære mere om film og medieproduktion. Og jeg lover - i disse valgtider - at før jeg går på pension, har vi på Filmstationen etableret en bachelor uddannelse i filmproduktion,” sagde Thomas Kristensen.

Publiceret: 09. November 2017 09:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt