Halfdanskerne er røget helt til tops på Dansktoppen.
Halfdanskerne er røget helt til tops på Dansktoppen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Halfdanskerne nummer 1 på Dansktoppen

Succes for visetrio

De senere år har været lidt af et triumftog for trioen Halfdanskerne, men trioen havde dog aldrig forestillet sig, at succesen ville føre til en førsteplads på Danmarks Radios eneste officielle hitliste. Deres fortolkning af Benny Andersen og Povl Dissings 'Hilsen til forårssolen' har imidlertid været på DR Dansktoppen i tre uger og røg lørdag 10. juni helt op som nr. 1.

“Det var noget af en overraskelse,” siger Mads Westfall, som er sanger og guitarist i trioen og bor i Hareskovby.

“Vi havde slet ikke regnet med, at vores musik ville blive testet på hitlisten, og så kom sangen ind og er oven i købet røget helt op på førstepladsen. Til gengæld bekræfter det den fornemmelse vi har, når vi kommer ud på scenerne, af at den vise- og folkmusik, som næsten er glemt og sjældent omtales i medierne, stadig har et kæmpe publikum blandt danskerne,” siger Mads Westfall.

Halfdanskerne fik deres store gennembrud i 2015 med showet 'Noget om en poet', der var en hyldest til Halfdan Rasmussen i 100-året for digterens fødsel, og siden har de været et eftertragtet koncertnavn i hele landet. 'Hilsen til forårssolen' kommer fra det nye succesalbum 'De største sange', som indeholder de populære sange fra deres aktuelle show af samme navn, og udkom i februar 2017 på det ansete pladeselskab Exlibris. Albummet kan bestilles hos Exlibris og høres og downloades på alle streaming-tjenester.

Publiceret: 13. Juni 2017 13:38

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere